Du har fået en del rigtigt gode råd, i denne tråd. Jeg har nogle betragtninger du måske kan bruge. Markedsføring bliver ikke rigtigt nævnt som alternativ. Det er specielt denne pind jeg interesserer mig for i dette indlæg. Som flere har nævnt, kan du anvende både PR og personligt salg. Jeg ville absolut bygge begge kommunikationskanaler ind i min strategi, da de hver især er fantastisk virksomme, hvis de bliver anvendt begavet. Det lyder dog som om, at størsteparten af din satsning bør komme fra personligt salg, idet du sælger en personlig ydelse. Her er flere af de anvisninger, du har fået fra andre ganske dækkende for det, jeg ville anbefale, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på. Det er min erfaring, at selv annoncører med forholdsvis komplekse budskaber, kan få effekt fra markedsføring. Her er det centralt at identificere, hvad din effekt skal være. Da du ikke sælger et generisk produkt, men en forholdsvis kompleks serviceydelse, vil din effekt kunne bestå af det, at få et/flere møde/r. Du kan generelt sige (der er formentligt flere undtagelser), at jo mere komplekst dit produkt er at købe, des mere tid til personligt salg og rådgivning skal du bruge på salget. Flere henviser til google adwords som din løsning på evt. markedsføring - det er dog overvejende sandsynligt at du kun rammer aktivt søgende her. Det kan være et godt sted at starte. Hvis du ønsker kontakt det meste af målgruppen, kan du overveje Direct Mails eller annoncering i fagblade og specialmedier. Din markedsføring, hvis du vil anvende denne kommunikationskanal, bør i starten indeholde en helt klar effektfokus, der kan hedde: ”Annoncer efter dine vigtigste kunder, og fortæl i din markedsføring, hvorfor de skal tage mødet med dig”. Find ud af, hvilke medier dine vigtigste kunder læser – her kan www.danskfagpresse.dk hjælpe dig. Find herefter det/de medie/r, der nærmer sig dit arbejdsfelt mest muligt. De skaber den største involvering, når din kunde skal læse din annonce. Lav en annonce, der kan favne dit effektmål. Held og lykke herfra:) |