Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

DET gør mig rasende! 3F blokade

Side 6 ud af 39 (387 indlæg)
Fra helsingborg
Tilmeldt 21. Nov 05
Indlæg ialt: 395
Fra  handyman-kompagniet Skrevet kl. 07:58
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,0 stjerner givet af 9 person

G´morgen!

Denne tråds indhold, beviser med al tydelighed at fagforeningerne slet slet ikke har udspillet deres rolle. Debatten afspejler en så forudindfattet holdning til begrebet  ”arbejdsgiver/arbejdstager” at vi er endnu længere tilbage end man kan forestille sig set på vores danske samfundsudvikling iøvrigt.

Ellers fornuftige, dygtige iværksættere og virksomhedsledere (dette må jeg gå ud fra) gør sig til talsmænd for middelalderlige holdninger. Vi vil da gerne spise på en restaurant,  selv om medarbejderne ikke kan få de arbejds- og lønforhold, som de lovligt havde forhandlet sig til. Hvad er det for en holdning, kunne man spørge?

Det er lige den holdning, der med rette ”holder liv i ” de samme fagforeninger, som man hader så meget!

Fysiske blokader er bøllestreger siges der. Nuvel, er det også bøllestreger når en byggeplads bliver blokeret, fordi der beskæftiges østeuropæisk uorganiseret og underbetalt arbejdskraft?

Hvorfor kommer I ikke med et bud på hvad I gerne ville gøre i disse tilfælde? Hvorfor siger I ikke; ”vi vil da gerne støtte, levere materialer til det byggefirma, som lader byggearbejderne jobbe til 40 kr i timen og bo i en cointainer til en månedlig husleje på 5000 kr?”

Hvis det er så legitimt at underbetale, så skulle feks det hotel I overnattede på jo åbent fortælle at Jeres værelser var pæne og rene fordi stuepiger fra østen kunne gøre jobbet til 30 kr i timen.

Når der tilbydes håndværkshjælp her på Amino til 100 kr i timen bliver der ellers råbt op og udbyderen får en tur i vridemaskinen.

Når det så kraftigt understreges at  ”3F er pampere” så må det vel være ledelsen der henvises til. Thjae, der er også ledere i fagbevægelsen, og de får som ledere alle steder en fed hyre. Hvorfor gør de det? – brug lige samme bedømmelsesmetode som I gør når DONGS direktør eller bankdirektørerne skal vurderes. De får hyren fordi de opnår resultater, og tro mig fagbevægelsens ledere sidder lige så løst i sædet som andre direktører. Her er det blot arbejderne/medlemmerne ,og ikke aktionærerne, der bedømmer resultater og de er mindst ligeså kritiske.

Det er ikke fagbevægelsen der er ude af trit med virkeligheden, ej heller arbejdsgiverforeningerne, men det enkelte individ, den enkelte person, den enkelte deltager i debatten.  

Ville det ikke være bedre at erkende at arbejdsgivers og arbejdstagers rolle er vidt forskellige, den ene part ønsker selvklart så små lønomkostninger som muligt, den anden det modsatte. Hvi vi ikke vil have kaos må begge parter repræsenteres af hver sin organisation, ligeså selvklart, og så må vi altså respektere BEGGE parter.

Den danske model er ikke død, og tro mig det ønsker arbejdsgiverorganisationerne heller ikke. Man forhandler overenskomster for en periode, og i denne periode er der ro, eller burde være det.

Når så en restaurant Aps vælger at skifte forpagter, så må denne altså respektere gældende overenskomst og bliver den ikke det indbringes tvisten for arbejdsretten. Indtil denne afgørelse vælger 3F så at markere misforholdende ved at demonstrere på gaden udenfor. Blokade nuvel, men alle er forhåbentlig klar over at feks råvareleverencer kan komme frem ved ordensmagtens hjælp. Først når dette er umuligt og ordensmagtens anvisninger ikke følges, kan vi tage om ulovligheder/bøllestreger.

Tro mig, 3F er en velfunderet og demokratisk organisation, som med garanti har forsøgt forhandlingens vej også sammen med arbejdsgiverorganisationen med hvem de har overenskomst på området, inden man griber til våbnet, blokade. En blokade er ikke noget, der bare sådan etableres som lyn fra klar himmel.

Til alle jer kritikere, yes – der er begået mange utilladelige handlinger i fagbevægelsens navn, og det bliver der stadig, ingen tvivl om det, men det er ikke fagbevægelsen der lader børn udføre arbejde, lader lønmodtagere arbejde under kummerlige forhold, lader hånt om miljø og driver rovdrift på regnskov.

Den dag der i Danmark ikke dukker sager op om feks. unge mennesker, der ikke lige får feripenge, beløb på lønsedler som ikke lige svarer til virkeligheden eller firmaer der ikke lige forsøger at købe arbejdskraften så billigt som muligt uanset aftaler, den dag kan vi lukke fagbevægelsen!

Mit råd til iværksættere/kommende virksomhedsejere er; læg de forudindfattede meninger på hylden og respekter ”modparten” for den ”modpart” er altså  din vigtigste medspiller i dagligdagen. Respekter den forskellighed, der ligger i, at den ene part køber en indsats og den anden sælger samme, og lader i jeres ansatte jobbe efter gældende overenskomst, så skaber det ro og mulighed for tilfredshed.

I den aktuelle situation mener jeg at forpagteren, i den grad har skudt sig selv i foden og på mig virker det ikke særlig fornuftigt med en holdning der siger, her kommer jeg og jeg alene bestemmer.

ha´ en god dag

Sören

Fra Stoholm
Tilmeldt 9. Sep 08
Indlæg ialt: 311
Fra  Responsivemedia Skrevet kl. 08:14
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Alt det med fagforening og A-kasse og dagpenge skulle laves helt om.

Jeg håber at der er nogle aminoér der skal til Vejle og spise os ham, det vil jeg næste gang jeg skal den vej forbi.

Fra København
Tilmeldt 21. May 10
Indlæg ialt: 85
Fra  Zenia Kommunikation Skrevet kl. 08:37
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

soren! Hvad er det du siger? Ikke ordentlige forhold? Amin betaler MERE til medarbejdere end 3F ville kræve. Den gravide medarbejder får bedre barsels-vilkår med KRIFA end med 3F! Og så SKAL 3F blokere stedet?

Jeg vil se om jeg finder links til udsendelser om dette. Men under alle omstændigheder fik jeg læst en del tilkendegivelser på det seneste hvordan 3F odelægger arbejdsviklår, så folk er nød til at sige op, fordi de er tvunget til at holde 4 times pause i arbejdstiden - og det odelægger dagene for dem.

3F er mafialignede organisation og det er flere steder i Kbh, der vil ud af aftalerne fordi de er så ringe både til medarbejdere og arbejdsgivere.

Fra København
Tilmeldt 21. May 10
Indlæg ialt: 85
Fra  Zenia Kommunikation Skrevet kl. 08:47
Hvor mange stjerner giver du? :

"Fysiske blokader er bøllestreger siges der. Nuvel, er det også bøllestreger når en byggeplads bliver blokeret, fordi der beskæftiges østeuropæisk uorganiseret og underbetalt arbejdskraft?" - hvad med at blokere Roskilde festival? De bruger i så HØJ grad underbetalt arbejdskraft - og så snyder de på den måde sktaten og sender fortjeneste ud af landet for at puste deres glorie ....

Og hvad sker det så med arbejdspladser? Skal vi take 3F at de flyter ud af landet, fordi danske virksomheder kan ike konkurere med andre europeiske virksomheder? Seneste her:
http://ing.dk/artikel/128209-oestrigere-snupper-gigantordre-til-metroudbygning

"kikstart"? i Tyskland ....

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12314
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 09:00
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

At man kan tvinge folk til at melde sig ind foreninger og tvinge folk der ejer en virksomhed til at indordne sig under selvopfundne regler, er for mig ubegribeligt.
 
Der var en gang hvor det sikkert var helt fint. Men i dag er det gået helt galt for dem.

Lavede jeg en virksomhed hvor jeg blev forsøgt tvunget til noget som helst fra en af disse anstalter, så lukkede jeg hellere biksen og fyrede hele banden, end give dem 5 øre af min opmærksomhed, penge eller noget som helst andet.

Jeg sætter mine regler og vil folk ikke arbejde under dem, så måtte de finde et andet sted at arbejde og længere er den ikke. Jeg er dog ret flink, så det har aldrig været et problem. Men blev det det, så var jeg skredet, med pengekassen.

De bedste hilsner

Martin

 

Tilmeldt 13. Mar 12
Indlæg ialt: 400
Skrevet kl. 09:04
Hvor mange stjerner giver du? :

#f gør med deres mafia metoder, noget meget skidt for Danmark, På den ene side står LO og siger vi skal have lov at bestemme selv, på den anden side presser de arbejderne ind i deres enevælde af en fagforening. Tro mig Søren LO lever kun lige så længe arbejdsgiverne vil , og de gør fuldstændig som arbejdsgiver vil for tiden, der er mange fagforeninger i Danmark ,at LO kun har retten til overenskomsterne så længe arbejdsgiverne vil det, om 4 år kan de opsige samtlige, og indgå dem med de gule hvis de vil. Så er der mere LO. DEn nye genneration af leder i Danmark er ikke så nationale som de  der sidder i dag, hvilket vil få en betydning for LO, de vil kun bestå så længe arbejdsgiver ønsker det   

Tilmeldt 27. Apr 07
Indlæg ialt: 6988
Fra  MobilTjek Skrevet kl. 09:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Martin Thorborg:
At man kan tvinge folk til at melde sig ind foreninger

Det er ulovligt. Hvis det finder sted, burde du melde det til politiet.

Martin Thorborg:
tvinge folk der ejer en virksomhed til at indordne sig under selvopfundne regler

Er det blokaden du hentyder til, eller er den den overenskomst der tidligere er lavet med stedet?

Martin Thorborg:
Jeg sætter mine regler og vil folk ikke arbejde under dem, så måtte de finde et andet sted at arbejde og længere er den ikke. Jeg er dog ret flink, så det har aldrig været et problem.

I en perfekt verden var alle virksomhedsejere lige så flinke som dig, men sådan hænger virkeligheden bare ikke sammen.

 

 

Sammenlign mobilpriser med eller uden abonnement

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12314
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 10:49
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra Odense
Tilmeldt 2. Aug 08
Indlæg ialt: 2966
Skrevet kl. 10:51
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Det kunne fagforeningerne & socialisterne lære noget af.

Tilmeldt 13. Mar 12
Indlæg ialt: 400
Skrevet kl. 10:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Det sker hverdag, Tandllæger og læger må kun arbejde hvis de står i fagforeningen, og det er ikke en gul

Side 6 ud af 39 (387 indlæg)