Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Holding eller 1 mands APS?

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 29. Feb 12
Indlæg ialt: 23
Skrevet kl. 19:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Heysa

Jeg står og skal købe mig ind i en virksomhed med 10% af aktierne. Jeg er derfor blevet anbefalet at starte et ApS som holding selskab. Jeg skal dog også fakturere fra dette selskab for konsulent arbejde.

Mit spørgsmål er så: Skal jeg så have to ApS selskaber, et holding selskab til de 10% aktier og endnu et ApS som jeg kan køre forretning fra?

Det bliver lige voldsomt nok at skulle lave regnskab for to selskaber, så det er kun noget jeg vil overveje hvis der er større fordele ved det.

På forhånd tak.

Mvh. Daniel

Fra Karlslunde
Tilmeldt 2. Jan 08
Indlæg ialt: 467
Fra  Little Green Orange Aps (LGO) Skrevet kl. 19:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Daniel...

Hvis jeg var dig, ville jeg vælge følgende model..

Få dig et Aps der fungerer som dit Holdingselskab - dette selskab kan du sagtens fakturere fra og ikke nødvendigvis have andre selskaber, men...

For "de samme penge" kan du vælge at etablere to selskaber - et holding, som er rent finansielt selskab og så et driftsselskab... Fordelen her er at dit holdingselskab ejer selskaberne og derved ikke har drift i dem - du behøver derfor ikke momsregistrerer og A-skat - da der ikke er indtægter, udgifter og lønomkostninger.

I driftsselskabet har du al din administration og det eneste sted, hvor du har drift - altså moms, skat m.v.

Det er klart at du skal have udarbejdet regnskab for holdingselskabet også, men du kan frit overdrage penge mellem selskaber og modellen vil så medføre at du har 100% holding, 100% drift og 10% af det selskab du skal købe... Når du engang vil sælge de 10%, så påvirker det ikke driften i de to andre selskaber (i forhold til ejerforhold osv.)

Så Holding og drift - yes - hvis du spørger mig!

/Morten

“Man opdager ikke nyt land, uden at være villig til at miste kysten af syne i meget lang tid”, André Gide

Tilmeldt 29. Feb 12
Indlæg ialt: 23
Skrevet kl. 19:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Morten

Tak for det hurtige svar :). Som du selv nævner er der ingen indtægter og udgifter i holding selskabet udover det som trækkes ud fra driftselskabet. Derfor må regnskabet vel også være meget simpelt og noget som jeg kan håndtere selv?

/Daniel

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 20:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

Ja..det må være løsningen.

Du skal dog have revision på holdingselskabet..så helt selv kan du ikke lave tingene.

 

MvH

Peter

Tilmeldt 29. Feb 12
Indlæg ialt: 23
Skrevet kl. 07:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Okay, mange tak for hjælpen begge to.

Mvh. Daniel

Tilmeldt 27. Feb 12
Indlæg ialt: 326
Skrevet kl. 09:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ser ingen grund til at vælge denne konstruktion udover at påføre dig selv ekstra omkostninger. I min optik kan du fint nøjes med at operere gennem et ApS, dvs. have dine aktier i dette samt fakturere fra dette.

Skattemæssigt kan ApS'et afstå de 10 pct. aktier du køber hvis det bliver aktuelt. Jeg kan ikke se hvordan driften bliver påvirket ved en evt. afståelse af aktierne? Driftsselskabet kører videre går jeg ud fra og det samme gælder vel med den virksomhed du fakturerer? I så fald får du bare en pose penge i ApS'et og den kan du jo så bruge til hvad du vil.

Den eneste grund jeg kan se til at lave en personlig drift & holdingstruktur er som jeg ser det hvis den virksomhed du fakturerer er forbundet med meget stor risiko og holdingselskabet således kan virke som en afværgeforanstaltning imod evt. kreditorer. Er der risiko for at du bliver udvandet på et tidspunkt og får en ejerandel på under 10 pct. kan der også være en potentiel skattemæssig fordel ved holdingselskabet.

Anyway, hvis du gerne vil have et holdingselskab fordi det lyder sejt så skal du selvfølgelig gøre det.

God vind med det uanset hvad du vælger (-:

/Banditten

 

Tilmeldt 29. Feb 12
Indlæg ialt: 23
Skrevet kl. 16:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Eftersom der er mere arbejde forbundet ved det så vil jeg ikke mene det er "sejt" :) 

Hvad mener du med at der er en skattemæssig fordel hvis jeg kommer under 10% ejerandel?

Mvh. Daniel

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)