Har (gen)startet en service, hvor jeg tilbyder at passe kæledyr i ejers hjem. Det er første gang jeg er på nettet i årtier og der er jo sket mega meget siden...
Så kom frisk - fortæl mig hvad jeg gør galt, eller hvad jeg måske har gjort rigtigt... 
Al kritik - ris som ros - vil blive modtaget med åbne arme! 
Se siden på Hundevennen.dk
Hej igen,
Lige lidt andre tanker omkring din hjemmeside :o)
Jeg er enig med Mathilde (Søs?) i at din hjemmeside virker en smule "hygge-blog"-agtig.
Du må ikke tage det her forkert, men det udstråler lidt at det er din første hjemmeside, du selv har lavet. Din begejstring for mulighederne skinner igennem eksempelvis smileys / clipart og den grufulde musik ;)
Men det gør samtidig også at din hjemmeside fremstår meget personlig og man føler at man får et godt indtryk af hvem man overlader sin hund til.
Det gør også at en sætning som "Hundevennen er til for din hund!" ikke virker kliché agtig, men at du rent faktisk er så passioneret omkring dyr som du fremstår.
Så det er jo i bund og grund et valg man skal foretage sig når man laver sådan en hjemmeside. Skal den fremstå helt fremme i skoene med de sidste skrig indenfor designs, eller skal den fremstå som din, nærværende og personlig. Jeg vil mene at du har valgt rigtigt med det produkt du tilbyder.
Det der dog slår mig mest i øjnene er at man skal søge efter hvor du befinder dig. Når man kommer ind på forsiden, skal man scrolle helt ned til et anonymt punkt der befinder sig næsten nederst på siden.
Jeg synes du skal sørge for at få det mere tydeligt frem og gerne helt oppe ved overskriften. På den måde ved folk allerede fra starten om du kan hjælpe dem eller ej. Hvis du har andre produkter / services, skal du selvfølgelig så sørge for at få det skrevet også, så du ikke mister kunder unødigt.
Men nu kan jeg simpelthen ikke klare mere Shu-Bi-Dua, så det bliver alt for denne gang :)
Jeg håber du kan bruge det.
Med venlig hilsen
Tommy
Ps. Håber det er ok at jeg lige sniger et ikke-hjemmeside-relateret spørgsmål ind. :) Jeg har selv en Islandsk Fårehund på 13 måneder, der står for at skulle kastreres her i næste måned. Har du lagt mærke til andre ændringer end hans aggressivitet overfor andre? Mindre gøen for eksempel.