Hejsa, Vi er 4 personer som har gang i nogle projekter, hvoraf 2 af projekterne vil få oprettet 2 selskaber. Ud af de 4 er der 2 personer som allerede har hver deres holdingselskab. Så jeg tænker at vi blot opretter et I/S således: Holdingselskab A = 25 % ejerskab Holdingselskab B = 25 % ejerskab Enkeltmandsselskab A = 25 % ejerskab Enkeltmandsselskab B = 25 % ejerskab Undertegnede og en anden person vil så have enkeltmandsselskab (eller eventuelt I/S med 50 % ejerskab), men er der ting vi skal være opmærksomme på? Jeg går ud fra at, i og med der er 2 holdingselskaber involveret, så vil vi faktisk hæfte personligt for det hele ved en eventuel konkurs med gæld? Hvordan kan vi gribe dette an? Bør vi oprette et s.m.b.a for at sikre os? |
Pas på med at blande selskaber sammen med I/S og enkeltmandsvirksomheder. Der findes ikke noget, der hedder et enkeltmandsselskab.
Et selskab er en juridisk person som et A/S, ApS, SMBA etc. Hvis der kun er en ejer, så kan det måske kaldes enkeltmandsselskab til nød?
Et I/S og en enkeltmandsvirksomhed er blot et CVR-nr. for en eller flere privatpersoner.
Jeg er hverken revisor eller advokat, men for mig virker det som noget rod, hvis man ejer noget af et selskab eller især et I/S via et I/S. Et I/S der er ejet af et andet I/S, er da kun vejen til potentielt kaos.
Personligt synes jeg i det hele taget, at et I/S er noget rod, hvis der ikke er tale om en meget simpel og gennemskuelig konstruktion, eller hvis de to ejere ikke begge to er selskaber, som man selv ejer, ligesom da A.P. Møller var et I/S.
Et I/S er vel teknisk set ligesom et ægteskab, hvor man får en slags fælleseje, eller i al fald fælles ansvar.
Altså vil jeg mene, at et SMBA er en bedre løsning, hvis hver ejer er en person (altså en privatperson eller et reelt selskab som et ApS eller A/S).
Hilsen, Robert