Hej Nikolaj
Jeg kan rigtig godt lide din webshop! Den er stilren, overskuelig og væsentlig mere professionel at se på end flere af de andre webshops/websites, der bliver lagt til bedømmelse her på amino - selv jeres facebook er up to date med timeline og en god portion fans taget I betragtning, at shoppen er relativt ny. Så thumbs up for det 
Forsiden:
Jeg savner noget call-to-action. Der er lidt for mange produkter. 4 øverst og så 8 nedenunder, der står som fremhævede - hvis de er fremhævede, hvad er de 4 øverste så? Ekstra fremhævede? 
Jeg synes, det er fint, at du viser kommende butterflies, så man kan se, hvad man kan forvente, hvis man kommer tilbage til shoppen. Men jeg ville nok holde det til 4 fremhævede butterflies og 4 kommende og så droppe de 8 i midten.
Hvis du fortsætter med 4 fremhævede kunne de evt. være de nyeste/mest populære/på tilbud eller lignende - bare så du får skabt mere blikfang.
Menuen:
Jeg ville gøre punkterne i drop down-menuen venstrestillet i stedet for centreret. Jeg ville også vælge en anden skrifttype til punkterne - enten den du bruger i menupunkterne, eller den du bruger til brødteksten på websitet. Det ser mystisk ud, at det er en times-lignende skrifttype.
Produktoversigt:
I menuen "Butterflies" er der to punkter - Alle butterflies og The Butterfly Shop. Jeg kan godt se, hvad forskellen burde være, men når jeg klikker mig ind på de to sider, synes jeg ikke, der er den store forskel på udvalget. Så hvis du kan gøre det tydeligere, hvad der er forskellen på de to undersider - især de butterflies der er fra The Butterfly Shop - så kunne det være godt.
Det ville også pynte, hvis kategorierne/farverne over de forskellige butterflies kunne "pakkes lidt sammen", men ikke gøres mindre. Det er lidt ærgerligt, at der lige akkurat ikke er plads til alle punkterne, og der står en enkelt for sig selv på linje to.
Teksten:
Gør den gerne en tand mørkere. Den er lige lys nok, så det bliver lidt svært at læse.
Under "Handelsbetingelser" er nogle afsnit adskilt af et enkelt linjeskift, andre steder af to. Gør det gerne konsekvent, hvad du bruger. Brug gerne to, så der kommet luft imellem afsnittene. Og for læsevenlighedens skyld, så lav gerne afsnittene maks. 5 linjer lange.
Sprogligt synes jeg, det kører ret godt for jer. Det er skrevet i et let læseligt, engagerende og underholdende sprog uden synlige fejl - der mangler et par kommaer hist og her, men det er ikke generende for forståelsen.
Ja, det var vist det
Godt arbejde - held og lykke med det!
Mange hilsener