Hej. Jeg så forleden Shark Tank (i øvrigt et godt program, hvor iværksættere kan "pitche" deres ide/projekt overfor 5 investorer, der så kan vælge at investere deres egne penge i ideen/projektet) og kom til at tænke på om det altid er den der har 50%+ ejerskab af selskabet, der bestemmer?. F.eks. hvis man nu er 2-ejere af et ApS, Ejer A har 60% og Ejer B har 40%, kan man så godt få lavet et tillæg eller afsnit i anpartsselskabs kontrakten / ejer aftalen om at begge ejere skal være enige før der bliver foretaget væsentlige ændringer i selskabet, eller sågar at det er Ejer B der har den afgørende stemme, selvom Ejer B kun har 40%? Ikke noget der pt. er aktuelt for mig, men hvis jeg nu skulle stå i en situation, ville det være rart at vide svaret. :) Jeg håber at der er nogen derude i Amino-land, der har et svar eller kan henvise til et sted jeg kan læse om det. Takker. |
Hej
Der kan i princippet aftales alle forhold mellem kapitalejerne i en ejeraftale (tidl. aktionæroverenskomst), så længe det ikke vedrører selskabets forhold.
tænkstort:F.eks. hvis man nu er 2-ejere af et ApS, Ejer A har 60% og Ejer B har 40%, kan man så godt få lavet et tillæg eller afsnit i anpartsselskabs kontrakten / ejer aftalen om at begge ejere skal være enige før der bliver foretaget væsentlige ændringer i selskabet, eller sågar at det er Ejer B der har den afgørende stemme, selvom Ejer B kun har 40%?
Dette vedrører selskabets forhold og skal derfor fremgå af selskabets vedtægter.
Et godt sted at begynde kunde være hos www.eogs.dk, hvor der findes flere vejledninger omkring emnet.
Tonny