Hej Amino, Idag ringede Jydske Vestkysten til mit gymnasie for at få kontakt til mig, de viste stor interesse overfor min hjemmeside Applikationen.dk, og spurgte om vi kunne mødes næste uge, de vil nemlig gerne skrive en historie om hjemmesiden og mig! Det er dejligt at det hårde arbejde endelig bærer frugt, og er dybt taknemmelig, beæret og stolt over at de ligefrem gider at "tracke" mig ned igennem mit gymnasie for at få kontakt til mig! For ikke at få "sceneskræk", da jeg ikke har prøvet det før, har jer der har prøvet noget i denne stil før, så et par gode råd? Hvordan skal jeg håndterer det og hvad skal jeg forvente? |
Hej Halfdan,
Tricket er at være dig selv. Tag det som et normalt møde og tænk ikke så meget over det. Journalisten er ude efter at skrive en god historie om dig som iværksætter, og jeg er sikker på at han ikke stiller nogle hårde spørgsmål, og at det uanset hvordan det går bliver en god historie.
Et par tips.
- Husk at sig "applikationen,dk" rigtig mange gange! Journalister er rigtig gode til at glemme at skrive virksomhedens navn.
- Tænk på hvad der gør din historie spændende for journalistens læser og husk at få sagt det. Journalisten vil nok fokuser mere på dit iværksætter liv end dit produkt, så prøv at kæde de to ting sammen og fortæl meget om hvordan du selv fik ideen til at løse det problem du løser for dine kunder.
- Skriv ned en liste med de 3 vigtigste punkter du skal have kommunikeret ud. Husk af forklare meget enkelt hvad din virksomhed laver - sådan at din mor )og andre læser) kan forstå det.
- Spørg om du må se teksten inden den kommer i avisen. Måske misforstår journalisten noget om din virksomhed, og så det i alles interesse at det bliver rettet.
- Tænk på om du kan give et godt pressebillede til journalisten, hvor dit logo er med, så det ikke bare bliver et billede af dig. Har du en app hvor der er et profil billede af dig på?
Forvent ikke at det booster det salg helt vildt at være med i en avis. Jeg er blevet skuffet så mange gange, men det er mere en lang sigtede ting som gør at folk husker dig lidt, ikke kun kunder men også banken, samarbejdspartnere mv. - Og så kan du bagefter henvise til omtalen på din hjemmeside. Det giver dig meget troværdighed.
PS: den bedste PR historie jeg selv har været med i: http://ibyen.dk/fokus/roskildefestival/ECE991977/shit-box-fritager-dig-for-grannaale-i-numsen/ :-)