Kære amino’er. Jeg står i forhandlinger om at sælge min hjemmeside. Hjemmeside er om en hobby. Den eneste hjemmeside om denne hobby i Danmark. Der er andre, der har forsøgt at lave en konkurrerende side de sidste par år. Uden held. Der er reklameindtægter for firmaer, som sælger produkter inden for hobbyen. Der er ikke tale om google-reklamer, men firmaer, som jeg selv har opsøgt. De samme firmaer reklamerer som regel år efter år. Siden har følgende tal fra Google Analystics: År 2011: 475.000 besøgende 110.000 Unikke besøgende 1.8 mio sidevisninger 4 sider/besøg 3 minutter Gns. Tid pr besøg 20% nye besøgende 80% gengangere Siden giver i reklameindtægter 150.000-200.000 kr. pr år, de sidste 3 år. Der er udgifter til server mv. for 20.000 kr/år. Man kan sagtens hæve denne indtægt, hvis man bruger mere tid på siden og på at opsøge nye firmaer end jeg har tid til på nuværende tidspunkt (Jeg har fuldtidsarbejde ved siden af). Siden indeholder knap 30.000 oprettede brugere. Ikke alle er aktiv længere. Hvad kan jeg kræve for sådan en side? De, som ønsker at købe den, beder mig om et udspil. Jeg skal finde tre priser: 1. De overtager siden incl. alt – Jeg er fri dagen efter. 2. De overtager siden, jeg er ansat fuldtid i 1-2 år. 3. De overtager siden, jeg er ansat deltidstid i 1-2 år. Jeg vil have det fint med at være ansat i en overgangsperiode, da jeg muligvis kunne stå overfor et jobskifte alligevel. Ad 2) Antag at jeg får 30.000 kr. pr. md. Ad 3) Antag at jeg arbejder godt 10 timer pr. uge til knap 10.000 kr pr. md.
På forhånd tak. |
Hjemmeside startede i 2002, så der er snart 10 års jubilæum. Det har taget tid at bygge den op til det, den er i dag.