Hej, Jeg er i gang med at udvkle et nyt fitness koncept. Kender i til nogen værktøjskasser/modeller til hvordan man gør? og hvordan man skal sælge det? |
nyt fitnesskoncept
- 1
Jeg har drevet fitnesscentre i mange år, så måske kan jeg hjælpe med lidt respons. Kan du blive lidt mere specifik omkring konceptet og hvad du ønsker? Dbh fra Jørgen |
Hej Jørgen, Dejligt at høre fra nogen der har erfaring. Ja, det er et nyt dansefitnesskoncept som ikke er set i de danske fitnesscentre (endnu). Jeg ønsker mere at vide hvordan man skal sælge konceptet/hvad man skal inkludere i dokumentet når man laver et koncept... fx kategorierne "definition af konceptet", timens opbygning, musik til timen etc... |
Hej Nana |
Hej Nana Jeg har selv haft flere fitness centre og kender rigtig mange i branchen, så jeg ved temmelig meget om, hvordan sådanne center-ejere tænker, når vi får tilsendt materiale omkring nye koncepter, udstyr etc. Så prøv at skyd løs med dine tanker Dbh fra Jørgen |
Hej Jørgen, Jeg vil give det enkelte center/fitness-kæde mulighed for at vælge, men primært var min ide at det skulle give en passiv indtægtskilde på et tidspunkt gennem en slags liscens. Jeg kender ikke så meget til hvad man kan tage for en liscens hvor en fitnesskæde? hvor ligger beløbet typisk? Jeg ville først og fremmest prøve at sælge det til fitness kæder såsom fitnessworld, fitnessdk, sats og freshfitness (idenne rækkefølge)... Er det muligt at bede om et liscens beløb pr måned uden at sende dem ny inspiration? Jeg tænker at jeg måske kunne sende et nyhedsbrev ud i stedet, hvor jeg linker til gode videoer eller andre sange som de kan bruge til deres programmer (så jeg ikke selv skal lave dvd'er)... Hvis ikke de ønsker dette, så vil jeg tilbyde dem en uddannelse inden for det jeg kan - både til folk der ikke er instruktører, men også til dem der allerede er. Der havde jeg tænkt mig at fitnesskæden enten kan betale 20.000 pr uddannelse jeg laver (hvor de sætter alle de folk de vil på uddannelsen) eller så betaler fitnesscenteret mig 1.000 kr pr. mand de sætter på holdet. Hvad tænker du om disse ideer? hvad sæler bedst? hvordan lyder priserne? andre gode forslag ? :) Der er ingen yderligere udfifter forbundet for centeret, så længe de har købt koda. Mange tak for din tid! Nana |
Hej Nana Det sidste sted jeg nok ville starte er hos Fitness World. Jeg tror at det vil være usandsynligt, at du får dem til at betale en licens til dig hver måned. Se på deres program. Bortset fra Zumba, som de først for nyligt har taget til sig (fordi de var nødt til det), har de kun hold, som de selv uddanner folk i. D.v.s. de har intet behov for eller lyst til at sende alle deres instruktører ud af huset, med deraf øgede omkostninger. Les Mills hold, har de heller ikke, så jeg vil anse det for stort set usandsynligt at du nogensinde får en eneste licenskrone ud af dem - så Fitness World er det sidste sted du skal starte, hvis du spørger mig. I det hele taget ville jeg slet ikke fokusere på kæderne. Tag i stedet kontakt til nogle af de mere visionære enkeltejede centre og få prøvet dit koncept af. Jeg kan anbefale dig nogle stykker, hvis det er. Mht din drøm om at levere et dansekoncept, som du herefter kan lave passiv indtægt på via licensbetaling, så vil jeg sige at det nok forbliver en drøm. Du får efter min mening, ingen til at betale en licens hver måned, for et "koncept" som ikke hele tiden bliver udviklet og som man nærmest hver måned modtager ny inspiration til. Det bliver op af bakke. Nu kender jeg ikke noget til det koncept du har i tankerne, men glem ikke at der også i motionscentrene rundt omkring i ladet, findes endog rigtig gode og visionære dansere, som også tænker ud af boksen, så hvem ved... måske undervises der allerede i dag i det du har i tankerne :o) Når det så er sagt, så fandt Beto på Zumba og se hvad det har bragt ham i dag. Han skovler penge ind og mon ikke at der også i starten var nogle der grinede af ham? Jeg vil selv påstå at jeg var den første der indførte Zumba i mit motionscenter, for nogle år siden. Dengang kendte folk ikke rigtig noget til det i DK. Det var dengang kun noget der blev vist i TV-shop, som generelt har et meget dyrligt ry i fitness kredse. Normalt er produkter fra TV-shop, kun noget man griner af i denne branche, men jeg vovede alligevel pelsen og købte et sæt DVD´er hjem derfra og satte en af mine meget dansekyndige instruktører til at kigge på det og hun var begejstret. Inden længe havde hun øvet så meget at vi startede et hold op og senere flere og se hvordan det går med Zumba i dag :o) Kr. 1000 for en undervisningsdag, kan nok accepteres af de fleste centre. |
Hej Jørgen, tak for dit lange fyldestgørende svar. Jeg vil meget gerne have navnene på de dansekyndige og de centre du mener kunne være interesserede i et dansekoncept. |
Hej Nana Jeg sender dig lige en PM med navnene. Dog er det ikke nødvendigvis navne på nogen der nødvendigvis er interesseret i dit koncept, men det er nogle dansekyndige personer, som dels ved en hel masse om fitness-branchen og også har fingeren på pulsen omkring alt hvad der hedder dans og hold-undervisning i denne branche, så jeg tror at det vil være et godt sted at starte Pøj pøj med det! Dbh fra Jørgen |