Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

God speditør til import fra Kina

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 23. Feb 12
Indlæg ialt: 20
Skrevet kl. 15:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Jeg har - gennem nogen tid - søgt efter en speditør til at hjælpe mig med fragt af varer fra Kina. Hver gang jeg mener at have fundet et passende fragtfirma, er de altid sindssygt korte for hovederne og gider som regel kun svare på 1 ud af 3 spørgsmål.

Mine krav:

- All Inclusive priser (ikke noget med ekstra gebyrer med mærkelige UTF'er)

- Skal gide håndtere 1 - 3 m3 per forsendelse

- For nuværende ca. 5 - 8 forsendelser i 2012

- Levering på min adresse (Solrød Strand) i indfortoldet tilstand

- Afhentning i diverse havne (Guangshou m.fl.)

Jeg ved godt, at ingen bliver tykke af sådan en kunde som mig, med den smule fragt, men det er jo - som altid - planen, at vokse firmaet op og overtage hele Verden i løbet af en kort årrække ;-)

Fragtførere/speditører må MEGET gerne kontakte mig på nick (snabela) promark (punktum) dk

Andre må meget gerne henvise, hvis I har direkte erfaringer der ligner mine krav.

Tak for hjælpen :-)

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12914
Skrevet kl. 19:34
Hvor mange stjerner giver du? :

NickKK:
fundet et passende fragtfirma, er de altid sindssygt korte for hovederne og gider som regel kun svare på 1 ud af 3 spørgsmål.

Så mu du da virkeligt have haft fat i de forkerte firmaer, eller også er der noget galt med den måde du spørger på. hvad mener du iøvrigt med et passende firma ? Normalt vil de fleste speditører ikke sige nej tak til 1-3 kubikmeter gods flere gange om året.

Lige nogle tips.

Start med at spørge efter afdeling for " søfragt import stykgods" så burde du havne det rigtige sted.

Stykgods benævnes også som LCL (Less than container load)  en hel container benævnes FCL (full container load)

Få altid et skriftligt tilbud med en "ALL IN" pris fra havn Kina til din dør.

HUSK!  at få lavet en transportforsikring.

 

Normalt får man en super service hos neden nævnte firmaer, de har alle kontor i Kina.

Primecargo  (kontor i greve)

Damco

DSV

 

Mvh

Ravn

Tilmeldt 23. Feb 12
Indlæg ialt: 20
Skrevet kl. 09:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Tak for dine gode råd.

Tjae... f.eks. har jeg haft kontakt med DSV, som bliver ved med at sende uforståelige prislister og ikke reagerer, når jeg spørger om hvordan jeg beregner en samlet pris.

Jeg er helt med på LCL og den slags, men vil bare gerne have kontakten til fragtføreren gennem 1 person og ikke stilles rundt mellem et helt hylekort, når det er forskellige spørgsmål... Måske er jeg bare vant til en mere personlig service, i den branche jeg normalt bevæger mig i.

Men der er enkelte, der selv har kontaktet mig siden den oprindelige posting i går, så dem prøver jeg at tage fat i :-)

/Nick

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12914
Skrevet kl. 11:17
Hvor mange stjerner giver du? :

NickKK:
som bliver ved med at sende uforståelige prislister og ikke reagerer, når jeg spørger om hvordan jeg beregner en samlet pris.

Du må have været meget uheldig, for jeg har ikke noget problem med at få en All In pris samt god service når der er tale om små godsmængder hos DSV.  Er du sikker på du er havnet i den rigtige afdeling?

Vil have en prof service og gode priser kan jeg anbefale Prime cargo og Damco.  Det er firmaer der virkelig ved hvad de har med at gøre.

Ravn

 

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)