Hej Jeg vil lige dele dette indlæg fra Dagbladet Børsen med jer. Af David Stray Jørgensen, cand.jur. Iværksætteri trives i et undervisningsmiljø. Som daglig leder af IT-væksthuset beliggende oven på IT-Universitetet, kunne jeg forestille mig, hvad det ville betyde for Danmarks evne til at skabe nye virksomheder, hvis hver videregående uddannelse ikke blot havde undervisning i iværksætteri, men et decideret iværksættermiljø. Der er millioner af frisørsaloner verden over, og hvis man sporede frisørerne lidt mere ind på, om man kunne sælge og producere noget til faget - hvis der endda også var et kontor i miljøet og hjælp til dem, der ville forsøge - ville der opstå gode bæredygtige forretningsområder inden for stort set alle videregående uddannelser. Det kræver ikke de store omkostninger målt på de potentielle indtægtområder, der kan være f.eks. i den økologiske bølge inden for frisørfaget, eller bare tænk på Torx, gevindet i skruer, så man slipper for at kværne kærven i skruen. Enhver uddannelsesinstitution bør undervise i innovation og iværksætteri, samtidig med at der skal tilbydes et miljø, som er tilknyttet undervisningstedet. At drive og bygge uddannelsesinstitutioner uden at tilknytte et vækstmiljø er et decideret taberprojekt. Vi skal ikke uddanne folk til kun at arbejde. Vi skal uddanne dem til at skabe arbejde. Smid gerne en kommentar! /Simon M. Nielsen |
Tanken og ideen er smuk, men jeg tror ikke det er gjort med en lille overbygning eller blindtarm på de videregående uddannelser, problemet i Danmark er at vi fra børnehaven opdrages til at være lønmodtagere, hvorfor det at blive selvstændig erhvervsdrivende i dag er noget nær det største sociale mønsterbrud man kan foretage, hvis bare det handlede om at lære at omsætte sin viden i en forretning, men det handler nok desværre meget mere om en generel kulturændring.