Hej,
Jeg vil gerne komme med lidt konstruktiv kritik.
1. Velkomstteksten er for dårlig Den burde laves om til noget ála
- Velkommen
Her på siden vil du kunne finde nyttige informationer om Skiathos. Alt fra vigtige telefonnumre, til info om strande, eller steder hvor du kan gå ud og spise. Du vil også kunne læse historisk info om Skiathos, samt se billeder, eller sågar en film om stedet.
2. Der står på siden "You are here:", hvilket burde blive lavet om til "Du er her:".
3. Der hvor der står "Rejseselskabber fra danmark", skal der stå "Rejseselskaber fra Danmark", men se om du kan få den til at lade vær med at gå ud i stjernerne, da det ser lidt fjollet ud.
4. Generelle oplysninger. Du skal måske ikke centrere disse da det ikke passer til sidens indhold. Alt tekst, og alt det andet er venstrestillet, derfor burde disse links også være venstrestillet.
5. Jeg ville, hvis jeg var dig vende mig til at starte med stort når der skal startes med stort, og ikke i hvert ord i overskriften. Jeg ved godt at mange gør det, og det kan se smart ud, men jeg synes det har modsatte effekt.
Eksempelvis:
- Find Os På Facebook
- - Find os på facebook (facebook kan efter valg startes med stort, eller lille, men facebook skriver selv facebook med lille).
6. I bunden af siden, står der:
- Del Dine Ferieminder
være med til og dele dine ferie minder om skiathos
vær med til og gøre denne side super god
det er 100% gratis
Det ville jeg måske lave om til noget ála
- Del dine ferieminder
Vær med til at dele dine ferieminder, med de mange andre brugere. Skriv om dine oplevelser, dine erfaringer - negativ som positiv. Vær med til at gøre siden super god, for andre der søger erfaringer og informationer om skiathos. Det er selvfølgelig 100% gratis.
Endvidere synes jeg måske denne tekst skal flyttes lidt op, da det er de færreste der kigger i bunden, og leder efter "et sharingspoint" her. Der skal motiveres til at dele minderne længere oppe på siden, og det vil give bedre effekt tror jeg.
7. Titlen på siden er lige nu skiathos-info.dk, hvilket skal laves om, da det ikke udnytter potentialet, og det er synd, hvis du er meget seriøs med siden. Find nogle gode søgeord du gerne vil rangere for på Google, og inkluder disse i dine titel (<title></title>).
8. En ting mere er at jeg finder det meget, meget irriterende at den eneste måde jeg kan komme ind på en af indlæggende på, er ved at klikke på "læs mere...". Jeg burde kunne klikke på overskriften på indlægget, og komme ind til indlægget, da det er det langt de fleste ville gøre.
Jeg håber du kan bruge det til noget.
Med Venlig Hilsen
Morten