Nu har jeg også haft gang i EB annoncering.
Jeg har forsøgt 2 gange med 2 forskellige sider. Den første annonce var til min side med hukommelseskort, annoncen gav 1.453 klik (2.070.044 visn.) og så sådan her ud:

Jeg besluttede mig for at se hvor mange klik jeg kunne rive ud af en annonce, her ville jeg prøve med min side om TV pakker. Jeg lavede annoncen, så det lignede en artikel (jeg ved godt de fleste brugere nok vil føle sig snydt), det betød så også at annoncen gav hele 4.110 klik (1.906.201 visn.). Af alle disse klik var der 2.581 klik på mine affiliate links, så alle brugerne har ikke været skræmt helt væk.
Nu er TV pakker nok ikke det rette 'produkt' at annoncere for på EB, da det jo i forvejen ikke er det affiliate produkt der konvertere allerbedst. Hvis jeg skulle gøre det igen, ville jeg nok gå efter forbrugslån, konkurrencer eller noget hvor beslutningsprocessen bare er noget kortere.
Annoncen for TV pakker så desuden sådan her ud:

Nu har jeg brugt 5.000 ex moms på annoncering på EB og det er ikke noget jeg forventer at gentage i nærmeste fremtid. MEN jeg er skam heller ikke skræmt fuldstændig væk, jeg tror godt man med den rette annonce, landingsside og produkt kan ende med en udmærket forretning.
Jeg kan afsløre, at der ikke har været nogen god forretning i det for mig. Der er naturligvis nogle ubekendte faktorer. Det kan f.eks. være, at der er nogen der kan huske min webshop til jul, når de skal købe hukommelseskort til julegaverne - også er der jo også lige en cookietid på 30 dage på mine affilate links.
Jeg håber at dette giver folk blod på tanden til at afprøve annoncering på EB og dele resultaterne med os andre.
God dag derude :)