Hej med jer! Jeg skal have taget min kræmmer-mødom på søndag, hvor jeg vil stå og sælge alt ragelse fra gulv til loft der nu er støvet frem fra gemmerne. Så det er i bedste kræmmermarked stil. Men det er første gang jeg skal lege sælger på den måde, og derfor søger jeg nogle gode råd til salg på et kræmmermarked. Eksempelvis har jeg overvejet en salgs strategi, som er blevet omdiskuteret herinde før. Det går ud på at putte en lille gave ned med kundernes vare, så de får sig en lille overraskelse når de kigger. Det kunne være en lille pose slik, en lille bamse eller andet. Det kunne da nok sprede lidt omtale på sådan et marked. Derudover har jeg tænkt mig at tage farverigt tøj på, og dekorere mit bord med en farverig dug, så folks blikke ligesom bliver fanget der. Men er der andre ting jeg kan gøre for at øge interessen omkring min stand? Bedste hilsner, Sander |
Som gammel krejler ..
Folk - i hvert fald i jylland - går på kræmmermarkeder, for at gøre en god handel. De er totalt ligeglade med, hvordan du eller boden er pyntet. Hold fokus på varerne - og så må du ud at råbe!
Gaver? nej ... fokus på varerne!
Jeg formoder, at det er et indendørsmarked du skal på. Der er få indendørsmarkeder, som er en succes, jeg håber, det er et af dem, du skal på.
De rigtige markeder foregår til sommer - Der kan man tilgengæld også lave penge
Hudløst ærligt .. held og lykke!