Da jeg tiltrådte virksomheden var der ingen kunder i butikken. I dag har jeg skaffet over 600 erhvervskunder gennem benhårdt salgsarbejde og professionel markedsføring. Det første år var jeg lønmodtager med udsigt til partnerskab, hvis alt forløb godt. Men kunderne købte ikke produktet, som dengang var meget lidt brugervenligt. Derpå blev jeg opsagt, da der ikke længere var økonomi til at lønne mig. Vi opretholdte dog kontakten da vores kemi, drive og ånd var for stærk til vi kunne slippe hinanden og vores visioner. Kort tid efter, og meget klogere på markedet, relancerede vi konceptet, en del mere brugervenligt, og pludselig var jeg ude i marken og hente kunder hjem i massevis. I stedet for at blive lønnet forhandlede jeg mig frem til en AFTALE om partnerskab. Vi fik opstillet nogle salgsmål og så gik det hurtigt. Jeg fik hentet flere kunder hjem end nogen af os havde regnet med. Nu har jeg bedt min partner om at kigge på vores aftale, så vi i fællesskab kan få den omsat til en partnerskabskontrakt. Men han forsøger at trække i land, og giver stærkt udtryk for bekymring over at indgå partnerskab. Han er mere interesseret i at ansætte folk, som der kan stilles krav til. Hvis ikke han forholder sig til vores aftale er der jo tale om grov udnyttelse og misligholdes. Hvordan klarer man bedst denne situation!? Jeg har ulønnet bidraget med en solid kundeportefølje, brandet virksomheden der nu vækster hurtigt gennem mund-til-mund af glade og tilfredse kunder. Vil meget gerne have input til konflikthåndtering – alt lige fra ledelsesmæssigt, juridisk, psykologisk, plan A,B,C og worst case scenario over samarbejdstilbud fra andre som ser det geniale i at trække på en visionær benhård iværksætter med et stærkt salgsgen!
Takker mange gange på forhånd
Erik |
Vil meget gerne have input til konflikthåndtering – alt lige fra ledelsesmæssigt, juridisk, psykologisk, plan A,B,C og worst case scenario over samarbejdstilbud fra andre som ser det geniale i at trække på en visionær benhård iværksætter med et stærkt salgsgen!
Mht. det juridiske: Du bruger både ordet hensigtserklæring og aftale. Det er helt centralt, at du får slået fast, hvad der egentlig er tale om. En hensigtsærklering er i modsætning til en aftale ikke bindende for afgiveren. Du kan med andre ord ikke hænge manden op på hans hensigtserklæring, og står derfor med meget dårlige kort på hånden ud fra et juridisk synspunkt.