Jeg har i de seneste par dage prøvet ihærdigt at få min nye virksomhed CVR-registreret. Men både Virk.dk samt CVR.dk har været nede pga. fejl, og de har i den anledning frarådet folk at registrere deres virksomhed i visse tidsrum.
Alle links på internettet er super gode til at linke hvortil man skal registrere sin virksomhed, men det hjælper ikke længere da virk.dk - som var stedet til at blive CVR-registreret ikke længere varetager denne opgave, og de har åbenbart ikke tænkt sig at linke til det nye sted?
Google kan umiddelbart ikke være ens ven i denne situation.
Hvis alt net er nede, kan du på dit lokale skattecenter få udleveret en registreringsblanket, du så kan sende ind til Erhvervs og Selskabsstyrelsen. Er du rigtig heldig, kan du få skattecentret til at sende din blanket sammen med alle deres breve ;)
Det er ikke den fedeste løsning, men skal det være, skal det jo være. Så har man (Jeg) jo ikke tid til at vente på alt muligt.
Ja jeg synes heller ikke hverken virk.dk eller skat.dk er særlig logisk opbygget, specielt skat.dk synes jeg man kan rode rundt i længe for at finde det man søger.