Det virker på mig, som om du har stillet et krav til dig selv om, at du SKAL vide, hvad du vil. Hvis du oplever det som diktatorisk, er det helt naturligt, at du indvendigt reagerer som Rasmus Modsat og går i baglås. Det er helt normalt.
Jimi siger det udmærket med: "...Kort sagt - du er langt fra alene. Men det er nu ret sjældent at folk tør indrømme det".
Det er en glimrende udlægning, og jeg er helt enig. Stop op og mærk efter og vær ærlig over for dig selv.
Jeg er ikke helt enig med Anne Katrine i "Vælg noget - elsk det!" for det handler igen om et krav: Du SKAL elske det, du vælger (måske mener hun det ikke sådan, men sådan læser jeg det bare). Lad det hellere komme naturligt. Men jeg er helt enig med hende i "Hvis du vælger forkert, så vælg om". Det er helt tilladt, og det er sundt at tillade sig selv at fejle. Jeg er også enig med hende i, at det er godt at handle - men igen, lad det ikke blive et diktatorisk krav. Det kan godt være nødvendigt for dig at skulle acceptere ikke-perfekte jobs, men så vedtag med dig selv, at jobbet kun er midlertidigt.
Jeg er enig med andre i, at 23 år er ingen alder, når det handler om at vide, hvad man vil. Vent til du er midt i trediverne; til den tid kan du begynde at bekymre dig om at skulle beslutte dig for en langsigtet løsning.
Jeg garanterer, at der er mange ting, du gerne vil, også at du gerne vil dem helhjertet (hvis ikke, er det fordi du ubevidst har lagt låg på). Hvis du vil, kan du gå tilbage i tiden til din barn- og ungdom og skrive en liste over det, du kunne lide at lave dengang. Børn er impulsive, fordi deres valg endnu ikke er rettet af efter andres forventninger.
Men lad være med at presse og stresse dig selv. Du reagerer modsat på krav - hvis du er af den type.
Bliv gratis medlem
Opret bruger