Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Feedback på nyt site ønskes

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)
Fra København Ø
Tilmeldt 8. Jun 10
Indlæg ialt: 77
Skrevet kl. 15:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer

Jeg skriver til jer, da jeg ønsker ris og ros af design og funktionalitet på www.bogbutikken.dk 

Sitet er efter længere tids standby blevet relanceret med nye funktioner og nyt design. Jeg har forsøgt at holde det så enkelt som nu muligt, men er det lykkedes mig?

På siden kan man sælge og købe brugte studiebøger, hvilket der ikke er noget nyt i - men hvis du I har gode ideer til nyttige, manglende funktioner, lytter jeg gerne.

Inden længe kommer der en prisagent på siden, som viser den billigste ny-bogs-pris, hvis den ønskede titel ikke findes i datebasen.

Skal siden holdes enkel, eller?

På forhånd tak!

Fra København
Tilmeldt 15. Aug 11
Indlæg ialt: 240
Skrevet kl. 16:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kim

Tillykke med dit nye website.

Jeg synes det ser rigtig fint ud - designet er enkelt, menuen er overskuelig, og det er nemt at navigere rundt på websitet.

Jeg kan rigtig godt lide boksen med "seneste annonce" på forsiden. Det er rart at kunne se, hvad der er nyt.

Den sorte farve synes jeg er alt for mørk. Man bliver meget træt i øjnene, hvis man skal læse meget på sitet eller bare browse lidt rundt i udvalget af bøger. Se gerne om ikke du kan finde en anden farveskala at arbejde med, eller bare "bytte rundt" så det bliver sort på hvid og stadig med de grønne elementer,

Selve forsiden fortæller meget godt, hvad siden går ud på. Der er ret godt blikfang i loopen og den grønne skrift. Men når jeg kigger mere rundt på websitet, synes jeg ikke der er meget fokus på at købe bøger. Der er meget mere fokus på at sælge.

Den eneste måde jeg kan se, hvilke bøger jeg kan købe, er ved at klikke på "Udvidet søgning". Det er ikke særlig intuitivt. Jeg er også usikker på, om det er hele listen af bøger, eller om der gemmer sig flere et andet sted.

Det kunne være godt med en oversigtsside f.eks. med kategorier over de forskellige bøger, ligesom du har på billedet med loppen på forsiden - "pædagogik", "fysik", "medicin" osv. Det vil give et væsentligt bedre overblik i stedet for den nuværende liste.

Det kunne være en ide at lave "Køb bøger" og "Sælg bøger" knapper på forsiden og så tilføje et menupunkt der hedder "Køb bøger". På den måde kan du bedre ramme dem, som vil købe og dem, som vil sælge.

Under "Info" forventede jeg at kunne læse mere om websitet og hvem der står bag. Det synes jeg mangler. Jeg ville også kalde det "Betingelser" i stedet for "Disclaimer".

Det vil give websitet mere troværdighed både med mere info om, hvem der står bag sitet, men også at der er en reel mail-adresse (f.eks. info@bogbutikken.dk) man kan skrive til i stedet for en kontaktformular. En kontaktformular virker så upersonlig, og man har ingen anelse om, hvor mailen ryger hen, hvem der svarer osv.

Der er ikke meget tekst på sitet, men overordnet er det fint. Der mangler dog et 's' i "hurtigsøgning" i boksen på forsiden.

Du kunne sagtens gøre mere ud af at sælge sitet, så man får endnu mere lyst til at bruge dit website i stedet for pensum.dk eller andre websites, som sælger brugte bøger. Så bare sælg dig selv lidt mere Smile

Mange hilsener

Sisse Hansen

Kommunikationskonsulent hos e-conomic

Fra København Ø
Tilmeldt 8. Jun 10
Indlæg ialt: 77
Skrevet kl. 21:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Sisse

Mange tak for din konstruktive kritik.

Jeg synes, dine punkter er meget relevante. Når der kommer lidt flere bøger på siden, kommer der en oversigt, så man kan se, hvor mange bøger, der ligger under hvert studium. 

Ligeledes vil jeg overveje et roterende baggrundsbillede som fortæller noget mere om køb.

Du har fuldstændig ret i det med kontakt-siden. Jeg har rettet den en smule til, så det er muligt at få den direkte mailadresse.

Ang. farveskemaet har jeg også tænkt lyse farver. Jeg vil bare gerne lave noget, som skiller sig ud fra andre hjemmesider - men jeg skal jo nødig skræmme nogen væk pga. den mørke farve.

Venligst

Kim Petersen

Fra Herning
Tilmeldt 22. Sep 11
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 22:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kim,

Tillykke med sitet! Det er et flot site og meget enkelt og nemt at navigere i. Jeg er meget enig med Sisses punkter. Jeg syntes også at baggrundsfarven er for mørk - det er svært at læse i længere tid. Så det syntes jeg du skal tone ned eller ændre. Ligeledes en god idé med faggrupperne for at gøre det mere overskueligt.

Jeg ville også gøre kontakt- og infosiden mere personlig med fortælling og info om hvem der står bag. Men rigtig fint med mailadressen og forventet svartid.

Er det ikke meningen at der kommer billede på af bøgerne så der opstår en genkendelighed når folk søger på bøgerne?

God fornøjelse :-)

Venligst

Anne

 

Fra Ballerup
Tilmeldt 6. Jun 08
Indlæg ialt: 16489
Fra  Poledanser underholdning danser Skrevet kl. 23:38
Hvor mange stjerner giver du? :

faq siden ryger sidste tekst over fodnoten den er umuligt at læse på min computer

kontakt siden frem med flere info ,derved tør man mere bruge jeres service sælge sine  bøger der frem med cvr nummer adresse og gerne telefon nummer det øger troværdigheden

meget velskrevet dog steder med 20 linjer tekst uden mellemrum lav lige linje skrift det er meget svært hurtigt læse en tætskrevet tekst

husk de social medier på siden google plus , twitter og facebook så folk lettere kan dele din side

poledancer.dk klik bestil shows altid god priser og lange shows

Fra Svendborg
Tilmeldt 4. Jun 08
Indlæg ialt: 286
Fra  Greenen.dk og PimpMyHead.dk Skrevet kl. 23:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Synes godt om selve designet og kan godt lide farvesammensætningen.

1: Det første jeg tænkte var - hvordan pokker køber jeg? Jeg ledte efter en produktmenu, eller et sted der stod køb/bestil.

Jeg så godt teksten under "velkommen", men gad faktisk ikke læse den, og det tror jeg der er mange der ikke vil. Få smidt en tydelig call-to-action knap ind her!

2: Jeg lavede en tom søgning og fik en masse resultater frem. Igen synes jeg at du skal have en tydelig Call-to-action knap ind her for hver enkelt bog. Jeg fangede mig selv i at klikke på titlen et par gange inden jeg så din "læs mere" ude til højre.  Den tekst fanger man ikke rigtig. Få en fed stor og tydelig knap ind her.

3: Når man klikker ind på en bog kommer logoet fra forsiden frem og tager rigtig meget plads - Nu sidder jeg ved en stor skærm, så det fungerer stadig ved mig. Men de fleste studerende sidder ved mindre laptops. Her kan dette banner tage al opmærksomhed fra det søgeresultat du gemmer nedenunder. Overvej om det kan laves om.

4: Som Mikael Christiansen siger = Overvej at få lavet noget Facebook / Twitter / Google Plus - kunne forestille mig at det var perfekt for din målgruppe.

Derudover mangler der en del SEO - alle dine sider har vist samme titel..

Håber du kan bruge lidt kritik :-)

 

Tilmeldt 5. Jan 12
Indlæg ialt: 32
Skrevet kl. 00:12
Hvor mange stjerner giver du? :
Fedt design. Jeg må indrømme mine øjne blev forvirret efter have læst en sætning. Det skyldes sort baggrundsfarve og hvid skrift
Jeg kan Muligvis sælge dine smykker send PM
Fra København Ø
Tilmeldt 8. Jun 10
Indlæg ialt: 77
Skrevet kl. 14:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil gerne starte med at takke for de seneste kommentarer.

Jeg har taget alle ting op til overvejelse, om i de kommende dage, vil tingene blive rettet til.

Jeg skal lige have tænkt over, hvor jeg jeg skal placere en call-to-action knap på forsiden. Hvis nogen har en idé, hører jeg gerne fra jer! - Dette vil ligeledes blive rettet til ved "Læs mere" under de forskellige titler.

Venligst

Kim Petersen

Tilmeldt 19. Mar 11
Indlæg ialt: 178
Skrevet kl. 14:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Flot og enkel side!

Fra København Ø
Tilmeldt 8. Jun 10
Indlæg ialt: 77
Skrevet kl. 14:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak, Jannox!

Håber du vil kigge forbi i morgen - så er der grafiske opdateringer :o)

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)