Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kursus afholdt i DK med internationale deltagere - moms på deltagerafgift eller ei?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra Ballerup
Tilmeldt 31. Aug 11
Indlæg ialt: 18
Fra  Q-Stone Consulting Skrevet kl. 10:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Aminos!

Vi er ved at arrangere et kursus som skal afholdes her i DK hvor deltagerne kommer dels fra DK men også fra det øvrige EU og ikke-EU lande. Og i den sammenhæng dukker spørgsmålet om moms op.

Spørgsmålet er hvorvidt man skal opkræve dansk moms for deltagerne fra det øvrige EU og ikke-EU lande.

De nye regler fra 1/1/11 kunne tyde på at man skal opkræve dansk moms for deltagerne fra øvrige EU lande:

“Ydelser vedrørende arrangementer inden for kunst, kultur, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lignende

Frem til 1. januar 2011 skal der fortsat betales dansk moms af ovenstående ydelser, når aktiviteterne rent faktisk udøves her i landet.

Fra 1. januar 2011 er leveringsstedet for ovenstående ydelser omfattet af den nye hovedregel, når køberen er en afgiftspligtig person. Det vil sige, at danske virksomheder, der køber sådanne ydelser i andre EU-lande, selv skal beregne momsen.

Er der imidlertid tale om salg af adgang til de omtalte arrangementer og ydelser i tilknytning hertil, er leveringsstedet dér, hvor arrangementerne rent faktisk finder sted. En arrangør er derfor underlagt de regler, der gælder i det land, hvor arrangementet afholdes. Er arrangementet momspligtigt dér, skal arrangøren altid opkræve moms af fx entrébetalingen. Det gælder uanset, om køberen er en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig person.”

Spørgsmålet er hvorvidt deltagerafgift regnes som salg af adgang eller køb af en ydelse.

Og når vi nu er ved det - hvad med deltagere fra ikke-EU lande? Såvidt jeg kan se skal disse ikke belastes med dansk moms, uanset hvor kurset afholdes. Eller skal de det?

De bedste nytårshilsner

Øystein

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 11:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

Du skal naturligvis momse alle deltagere, idet kurset afholdes i DK.

 

MvH

Peter

Fra Ballerup
Tilmeldt 31. Aug 11
Indlæg ialt: 18
Fra  Q-Stone Consulting Skrevet kl. 10:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for det hurtige og ikke mindst entydige svar!

Mvh

Øystein

Fra Taastrup
Tilmeldt 27. Oct 08
Indlæg ialt: 152
Skrevet kl. 12:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Øystein

Du ved godt, at deltagerne fra andre EU-lande og tredjelande kan søge refusion af den danske moms? Eller måske er de allerede informeret herom?

Hvis ikke kan det være en god ide at informere deltagerne om muligheden for refusion af den danske moms. Vær dog opmærksom på at momsen skal minimum udgøre 400 kr over et kalenderår.

Deltagerne fra EU kan søge refusion via webportal hos deres skattemyndigheder og deltagere fra tredjelande kan ansøge direkte til SKAT i Tønder (skema skal udfyldes).

Deadline er hhv. den 30. september 2013 og den 30. juni 2013. 

Håber det kan bruges :-)

Med venlig hilsen

Leon Nielsen

Fra Ballerup
Tilmeldt 31. Aug 11
Indlæg ialt: 18
Fra  Q-Stone Consulting Skrevet kl. 14:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for det uddybende svar, det kan helt klart bruges.

Mvh

Øystein

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)