Hej allesammen, Jeg har lige smidt en wordpress installation online på en ikke så smart måde har jeg fundet ud af. Jeg har lavet hele sitet lokalt, derefter uploadet alt inkl. databasen. Derefter har jeg rettet alle links fra localhost til sidens url. jeg kan dog se at der er et par stykker mere, men jeg ved ikke hvad de gør, og de ligger inden i et array som jeg ikke helt tør at røre ved. Jeg ser nu at jeg får en fejl omkring noget rss. RSS Error: A feed could not be found at http://blogsearch.google.com/blogsearch_feeds?scoring=d&ie=utf-8&num=10&output=rss&partner=wordpress&q=link:http://localhost/test/ Er der en let måde at fikse det på, eller skal jeg ind og pille i de arrays manuelt? |
Øv - den fejl laver man heldigvis ikke mere end én gang ;-)
Så vidt jeg kan se, så skyldes fejlen at der stadig er nogle links i dine filer (nok et sted i de informationer der er gemt i databasen) der indeholder et link til localhost (som ikke eksisterer nu) i stedet for den rigtige URL til din hjemmeside.
Jeg tror næsten det nemmeste (eller i hvert fald det bedste) er, at uploade en frisk kopi af wordpress og installere den på den rigtige side, derefter kan du så genopbygge din side med theme, links, posts, pages osv.
Hvis du laver "lappe-løsningen" som du (efter min mening) er i gang med nu risikerer du, at støde ind i mange flere underlige fejl fordi din nuværende installation er installeret så den ikke passer sammen med den rigtige hjemmeside.
Jeg tror det bedste er, at du bider i det sure æble og laver installationen fra bunden :-)
Husk også, hvis du ændrer i filerne manuelt, at bruge wordpress' egne prædefinerede "genveje" (jeg kan ikke huske hvad de bliver kaldt i guiderne):
I stedet for at skrive f.eks. hjemmesidens URL, f.eks. www.testside.dk skal du bruge det passende <?php echo site_url(); ?>
Ved at bruge de rigtige genveje i wordpress fjerner du nemlig muligheden for, at du lige pludselig har en URL der er forkert, i en fil du ikke aner hvor ligger da du altid kan rette dem i kontrolpanelet i din wp-admin.