Hej!
Det første du skal overveje er om du vil
- Låne de 20% af de 80.000 til din bekendte, så han selv kan starte anpartsselskabet eller
- Om du vil være en af ejerne af anpartsselskabet for 20%, med det ansvar, der så ligger i det.
Hvis du vil låne ham pengene, skal du aftale med ham hvordan de skal betales tilbage, specifikt med hvilke afdrag, over hvor lang en periode og til hvilken rente. Istedet for rente kan du evt. vælge at lave en aftale om at du får en procent-del af overskuddet i en periode.
Hvis du istedet vælger at gå ind som en del af ejerkredsen med de 20%, afhænger dit overskud hvert år både af indtjeningen og af hvordan man vælger at bruge det. Skal det udbetales til ejerne og/eller skal det gen-investeres i firmaet? Er der skabt et overskud at dele ud af? Hvis du indgår som en aktiv part i firmaet kan der også udbetales løn for det arbejde du udfører.
I begge tilfælde er det en risikovurdering og en vurdering af din egen rolle i firmaet, der er afgørende for hvad, der er det bedste valg.
Husk også i begge tilfælde at få lavet en skriftlig aftale, der også beskriver, hvad der skal ske, hvis I skulle blive uenige eller der sker noget andet, så en af anpartshaverne må sælge sin anpart.
Få råd og vejledning så du ved, hvad du evt. skriver under på :-)
Held og lykke med det.