Vil lige for en god ordens skyld starte med at præsentere mig selv, inden jeg kommer til det egentlige:) Jeg er ny i forumet og er førstegangs iværksætter.. Mit navn er Anette Joost og jeg er 42 år og bor med min kæreste i Jelling (jylland;) Jeg er fornylig blevet selvstændig med et bookingbureau - jeg har bevidst valgt kun at starte op med kun én i stalden. Mit mål er at få flere ind, men vil ikke gabe over for meget i første omgang, er måske lidt gammeldags, vil hellere tage et skridt ad gangen.. Synes i har et fantastisk forum - og hvorfor ikke lytte til dem der har erfaringen, det vil være tåbeligt andet;) Tja, og så til det essentielle - Jeg vil være meget lydhør overfor gode råd og tips til styring af egen website. Lige en lille forhistorie til mit website.... Jeg kastede mig over at lave en website, havde aldrig prøvet det før, eller set andre gøre det. Det var meget frustrerende og jeg brugte OCEANER af tid på, at slå mange forskellige ting op på nettet (gud ske takke lov for de mange gode website derude). Nå, men nu har jeg fået lavet en side og er ganske tilfreds af en novice at være:) Jeg vil dog MEGET gerne høre om der er nogle gode råd, tips eller værktøjer/programmer til forbedring af det jeg har lavet, og til optimering og vedligeholdelse af sitet... Jeg ved, at jeg kan købe mig fra det, men har ikke budgettet til det.. endnu, og så er det jo også lidt sjovt;) |
Er ny og ønsker råd til website
Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
- 1
|
// Jesper Skov
Jamen det har jeg da: www.torbenrif.dk Da jeg kun har en i stalden, har jeg ikke en egentlig website til booking, men har lavet en til foredragsholderen og formidler igennem den. Når jeg erfaringsmæssigt er klar til at tage næste skridt og tage flere ind, laver jeg en booking site. |
Hej Anette. Velkommen til på Amino ![]() Jeg må sige, at af at være "begynder" inden for Internettet, så har du udført et GLIMRENDE stykke arbejde. Thumbs up ![]() Nu ved jeg ikke, hvad du gør for at markedsføre hjemmesiden ud over, at den kommer ret højt, hvis man søger på "Torben Rif" navn i anførselstegn. Men mit bedste bud er, at du nu skal gå mere aktivt ind i at lade hjemmesiden arbejde for dig, så der kommer flere kunder i butikken. Dvs. finde ud af, nøjagtig hvad folk skriver i søgefeltet på Google, når de leder efter det, som Torben kan.... og så søgemaskineoptimere hjemmesiden til nøjagtig disse søgeord. Dernæst arbejde med at få konverteringen fra besøgende til kunde så højt op som muligt. Mvh, Christian |
Jeg har lidt tekniske kommentarer omkring siden og ikke så meget til indholdet. for det første, så drop valideringsskiltet. Det er rigtig flot du ved hvad det vil sige at lave pæn struktureret kode, hvis du er nybegynder, men pæn kode taler for sig selv. Det eneste sites som har de skilte, er sites som skal vise at de er pænt kodet. Det er ikke budskabet med din side. Det er mest interessant for programmører og folk som skal bedømme din kode. Som f.eks. k''bere hvis du var programmør, hvilket du ikke er. Dit counter script fejler desuden. Ved xhtml skal alle scipts have en type. I dit tilfælde type="text/javascript". Language er deprecated, hvilket vil sige at det er en attribut som ikke længere bruges. Jeg menes hvis du havde strict som doctype, ville kanguage give fejl. Firefox. Din side ser rigtig pæn ud i IE, men der er nogle enkelte steder den fejler i FF. Det er ingen synd, men nærmere en skam. De røde prikker ryger op i teksten, og klammerne om brødteksten hopper. Har ikke tjekket på en mac, men flere af mac browseren bruger samme engine som ff på win, så der vil problemet sikkert være det samme. Du bruger nogle steder nogle "gamle" måder at kode på. Du har noget inline styling, og din menu er en tabel. Der er også nogle andre småting. Men overordnet synes jeg det er en rigtig pæn side. Du fokuserer på at lave en pæn præsentation, hvilket jeg synes lykkedes. Overvej dog at sætte sidens titel forrest og teksten "interaktivt for...." bagefter. Det anses som mere brugervenligt, at man i sine tabs kan se forskel på siderne når man har flere åbne. På forsiden er det fint det står forrest. Min sidste kommentar er, at sort skrift på grå baggrund, vist nok ikke er så godt for svagtsynede, men det er en smagssag. De røde overskrifter står heller ikke så tydeligt frem på min skærm, men det er også en smagssag. |
Hej Christian Tak for velkomsten og skulderklappet, det giver klart masser af fornyet energi ![]() Markedsføring/optimering er faktisk den fase jeg er ved at bevæge mig over i. Som jeg har skrevet tidligere, så er jeg nybegynder hele vejen rundt ![]() Jeg skal have kigget nærmere på websites med henblik på at få lavet en "rød tråd" imellem disse: kewords, titles, descriptions, indhold på siden, headings. Jeg skal have arbejdet hen på, at sitet dukker op når der bliver brugt søgeord som: foredrag, fredragsholder og teambuilding m.m. Derudover betyder det jo vildt meget, hvis en højtrangerende site linker til min site. Jeg må nok erkende, at det ER min største "frustration", da jeg ærligt ikke kender nogle med et websitet, og har jeg forstået det korrekt, så skal det også være relevant i forhold til mit site - i mit tilfælde vil det vel være oplagt med eks. konferencesteder m.m. (kunne man sende en lille appel og evt. få en eller flere responser, så vil det jo gøre en mega forskel for mig ![]() Hvordan finder jeg ud af - som du er inde på - hvad folk bruger af søgeord på google? Du snakker om konverting, skal lige sige, at jeg ikke har haft tid til at nærlæse dine artikler, men går udfra, at jeg evt. kan finde svar på hvordan jeg for en højere konvertingsprocent i artiklerne - det vil ihvertefald være dejligt! Jeg tager imod all den hjælp jeg kan få ![]() Tak! |
Hej Rasmus Også tak til dig, det er dejligt at høre, specielt når jeg nu har brugt en del tid på at sætte mig ind i nogle ting. Skulderklap og konstruktiv kritik kan ALTID bruges!! Valideringsskiltene var vel en måde, at give mig selv et skulderklap på, og så synes jeg at programmering er lidt sjovt - men point taken ![]() Mit counter script er noget jeg har kopieret i.flg. anledning fra Parameter.dk - som fortæller noget om trafikken på mit websitet. Da jeg ikke har sadt mig ind i javascript, kunne du måske fortælle mig hvad der korrekt skal stå på sitet. Jeg vil jo gerne gøre det så optimalt som mulige - er ikke typen der springer over hvor gærdet er lavest ![]() Vedr. de røde prikker og klammerne i Firefox, er det noget der kan afhjælpes med css, eller? For selvfølgelig skal det rettes! Tabellen med menuen, er et levn:) som jeg også burde kunne fjerne, evt. med enten layer eller css. Med hensyn til title, har du også ret, der er 2 ting i det: en ting er søgemaskineoptimering og en anden er - som du er inde på - brugervenlighed. Og som rosinen i pølseenden, vil jeg også give dig ret i det med sort tekst på grå baggrund og det med den røde farve står lidt uklart. Supert at du tog dig tiden til, at se på websitet - det er guld værd ![]() Tak!! |
Hej Anette "Hvordan finder jeg ud af - som du er inde på - hvad folk bruger af søgeord på google?" Netop dette vil jeg (bl.a.) vise i min første video på Effektiv Markedsføring. Så jeg vil anbefale, at du hopper ind og tilmelder dig nyhedsbrevet "Du snakker om konverting, skal lige sige, at jeg ikke har haft tid til at nærlæse dine artikler, men går udfra, at jeg evt. kan finde svar på hvordan jeg for en højere konvertingsprocent i artiklerne - det vil ihvertefald være dejligt!" Også dette kommer jeg ind på rigtig mange gange i mine nyhedsbreve. Emnet er ENORMT og indtil videre har jeg kun lige hevet "proppen" af flasken. Du kan roligt glæde dig til at få masser af værdifuld information fremover. Bliver (desværre) nødt til at starte med nogle overordnede principper for bedre konvertering inden jeg går mere og mere ned i detaljerne. For de utålmodige vil mine videoer til gengæld gå HELT ned i detaljerne ![]() Venlig hilsen, Christian |
|
Side 1 ud af 1 (9 indlæg)