Her til morgen ville jeg afmelde et email nyhedsbrev. Webshoppen har nærmest spammet mig de seneste par uger, så jeg besluttede mig for at afmelde det.
Jeg klikkede på "Unsubscribe" nederst i mailen, og kom til en afmeldingsside. Det er jo meget normalt.
Men på denne side, havde jeg to muligheder. Meget fremhævet (og med NEW! i blåt) havde jeg mulighed for at vælge at fortsætte med at få nyhedsbreve, blot langt færre end normalt, og kun når de havde et helt ekstraordinært tilbud.
Og jeg kunne selvfølgelig også vælge at afmelde helt.
Jeg synes at det var en fed ide, at webshoppen forsøgte at holde på mig, ved at give mig mulighed for kun at få nyhedsbreve når de havde noget helt særligt at fortælle, og dermed lang færre nyhedsbreve.
Måske det var en ide nogle af jer webshop ejere kunne bruge. Andre gør det sikkert også, jeg har bare ikke set det før.
Mvh Carsten