Bliv gratis medlem
|
I går var bare en træls og trist dag og jeg trænger lige til lidt opmuntring. Jeg er formand for en bestyrelse og i går måtte vi desværre lægge et bestyrelsesmedlem i graven. Hun døde af brystkræft og var syg i ca. 2 år inden hun sidste onsdag lukkede sine øjne. Vi vidste jo således godt at det gik den forkerte vej, men for pokker da også.. Jeg kendte hende ikke sådan privat, men igennem bestyrelsesarbejdet og jeg havde stor respekt for hende og hendes arbejde. Altid færdig med opgaver til tiden, altid gode spørgsmål og med et supergodt humør og indstilling. Hun og hendes mand havde været selvstændige i mange år, men solgte deres forretning på omkring samme tid, som hun blev syg. De byggede nyt hus og hun så frem til at skulle nyde livet, da sygdommen kom snigende.. Pyha, hvor er der altså bare mange mennesker som må miste livet til kræften.. Hun er den 4, som jeg har været til begravelse ved indenfor de sidste par år, som har fået kræft, hvoraf det ene var et barn på kun 6 år og en anden var min far. Jeg trængte bare lige til at få lidt luft, her hvor jeg sidder og skriver et mindeord om mit nu afdøde bestyrelsesmedlem, så tak fordi I lyttede, -og husk at give en skærv til de søde indsamlere fra Kræftens bekæmpelse når de kommer forbi din dør. |
Hej Majbrit.
Ja livet er flygtigt.
Jeg kommer selv engang imellem til at frygte kræften så meget, at min hverdag nærmest bliver paranoid. Samtidig kan man få en følelse af afmagt, når man hører, at der går så lang tid før kræften bliver kontateret. Dette er ikke ment som en kritik, da jeg tror at de fleste indenfor sundhedsvæsnet virkelig gør hvad de kan, men at teknologien måske ikke er nået længere.
Så ja, man skal støtte op om kræftens bekæmpelse og de organisationer som virkelig gør en forskel.
Jeg håber at din dag efterhånden kommer til at se lidt lysere ud.
Opret bruger