Har du læst 4-Hour Work Week?

Kære alle, herinde og i min indboks

Interessen har været overvældende og jeg tænker, at vi lever i en tid hvor mange af os ikke længere vil affinde os med det, jeg personligt tror på, er skyld i den økonomiske krise; nemlig at vi skal løbe hurtigere, løfte tungere og springe højere. 

Jeg hører ofte folk sige, at ingen kunne have forudset den økonomiske krise. Men jeg er dybt uenig! For det siger sig selv, at på et eller andet tidspunkt vil hurtigere, tungere, højere stagnere, og så kan vi som enkelte individer ikke præstere mere end vi har gjort. Det vil svare til en marathonløber der kommer i mål efter de berygtede 42 kilometer, hvor træneren står og fortæller ham, at han skal løbe endnu 42 kilometer. Menneskeheden har godt nok løbet mange marathonløb nu - i træk vel at mærke!

Så jo, enhver med lidt omløb og logisk sans kunne snildt have forudsagt, at der kom en krise. Jeg gjorde. Og jeg skal skynde mig at sige, at jeg på ingen måde er et udpræget geni eller clairvoyant eller en særlig dygtig risikomanager.

Men det er ret ligegyldigt nu, for nu er krisen her og der popper op med coaches der skal lære os at arbejde under umenneskelige forhold (hør lige hvor åndsvagt det lyder) og "Håndtér din personlige krise i krisen"-bøger osv. Og alt respekt for alle dem der har beskæftiget sig med at løse folks problemer, som kommer ud af, at vi ikke kan løbe hurtigere. Men det er brandslukning og enhver god brandmand (og enhver god leder!) ved, at det er bedre at forebygge, istedet for at skal slukke ildebrande hele tiden.

Så derfor havner flere og flere af os i en situation, hvor vi ikke længere vil løbe det ene marathon efter det andet - eller måske vil vi godt, men vi kan bare ikke mere, hvilket passer bedre i mit eget tilfælde. Ærgerligt vi er kommet hertil - eller mere præcist, ærgerlig en måde at komme hertil, men rart at vi ikke er alene.

Jeg fantasere indimellem om de gamle Morten Koch og Dirch Passer film, hvor alt var så rosenrødt og der var tid til det enkelte menneske, også forretningsmæssigt. Forskellen kan tydeligt ses når vi rejser ud i verden, hvor tingene mange steder stadig forgår på samme måde, som dengang i lille danmark, hvor en tankpasser kom ud og fyldte benzin på din bil, hvor mælkemanden leverede frisk mælk og brød på dit trappetrin, hvor der stod en ansat og trykkede på knappen på den etage du skulle på, når du kørte i elevator, og endda medarbejdere der var hyret til at praje en taxa til dig. Alt det er i de fleste lande i den vestlige verden blevet skåret væk med behændighed i udviklingens navn. Det kan man så begynde at diskutere fordele og ulemper ved, men det hører et andet kapitel til.

Opsummeringen er, for mig, at jeg har taget en dybtfølt beslutning om, at ændre livsstil, så jeg kan nyde livet nu, og ikke knokle mig selv til stress og livsstilssygdomme, med et problematisk familieliv, ingen tid til mig selv og uro i hjerte og sind til følge. Det giver ikke længere mening for mig, at bruge mine bedste år på denne måde, for at nyde de sidste 5-10-20 år i pensionsalderen. Det ene må ikke udelukke det andet. Aldrig!

Den økonomiske krise vil vare ved (og måske endda blive værre), lige så længe verden ikke indser, at indbyggerne i samme, ikke kan mere. Der er ganske enkelt brug for et temposkifte, og det kommer ikke uden, at vi som helhed først og fremmest er enige om, hvor skoen trykker og for det andet hvordan vi - igen som helhed - griber en mulig løsning an.

Tak fordi du læste med. Nu er det på tide at jeg skal tilbage til det som det hele drejer sig om:

...at nyde livet!

Men det fremgår ikke umiddelbart nogen steder i bogen, det lykkes mig ihvert fald ikke at finde det?! Og på websitet står der ikke hvor i bogen jeg skal finde dette kodeord?