Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kvalitet hvor blev det af?

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Fra Randers
Tilmeldt 25. Jan 09
Indlæg ialt: 114
Skrevet kl. 23:29
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg har skrevet dette indlæg som en åben debat, da jeg håber at folk vil byde ind med deres opfattelse og tilgang til emnet.



Hvad blev der af kvalitet efter, at der kom fokus på kvantitet?

Jeg ser de billige hostingsites, eller hvor folk lover en ydelse til en pris og så ender den med, at blive meget dyre end først antaget. Mange offentlige liciteringer er baseret på laveste pris, hvilket ses som succeskriteriet. Dette kan man også sige er rigtig godt på mange punkter. Nye firmaer kan komme ind på markeder, der var lukkede (monopol lignende tilstande). Der er bare en anden side af medaljen nemlig, at nogle firmaer underbyder hinanden og i sidste ende går konkurs. I andre tilfælde får man påduttet en service, som senere vil vise sig, at man er bundet på hænder og fødder. F.eks betaler man for en hjemmeside, og vil senere flytte den, men man er bundet af firmaets CMS-System. Dette gør at man ikke har mulighed for, at flytte dette site til en anden host.

Hvor blev kvalitet af? Jeg vil våge den påstand, at hvis man leverer kvalitet, så kan det godt være man ikke får mange kunder her og nu! Men de kunder man får og har vil være loyale.

Med venlig hilsen

Nikolaj
*God jul*
Fra Københavnsområdet
Tilmeldt 16. Mar 11
Indlæg ialt: 712
Skrevet kl. 23:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Kvalitet handler jo om, hvor stor et udbytte, man får ud af noget (det er jo relativt). Taler du om webhosting generelt?

Hvis jeg har forstået dig korrekt, så mener du, at hvis en udbyder tilbyder et CMS, de selv har udviklet, så er det ikke lig med kvalitet, fordi du som kunde ikke kan flytte det CMS over til en anden udbyder. Her er jeg ikke umiddelbart enig, da der ikke er noget, der tvinger dig til at benytte netop det CMS eller netop den udbyder - du kan fra starten af vælge en anden udbyder, benytte et open source CMS eller bygge dit eget (alle tre alternativer er helt valgfrie).

Det du beskriver lyder mere som en konsekvens af en forkert strategi i forhold til valg af udbyder og CMS - mere end det handler om kvaliteten af udbyderen eller dennes CMS.

Sig til, hvis jeg har misforstået dig - du favner meget bredt i dit oplæg :o)

Fra Pompano Beach, Florida, USA
Tilmeldt 19. Apr 06
Indlæg ialt: 3762
Fra  Concept Interest TCON Services LLC Skrevet kl. 03:04
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 4 person

Udbud og efterspørgsel! Så længe der er så mange, der efterspørger den lavest mulige pris fremfor det bedst mulige produkt, vil disse produkter (de meget, meget billige) blive udbudt.

Lidt ligesom med fødevarer - så længe der er mennesker, der vil købe en pakke med et ubestemmeligt, skiveskåret produkt med visse ligheder med kød, fordi det er billigt, vil det blive udbudt. Der findes splitkyllinger, fordi der er mennesker, der gerne vil spare et par kroner uden smålig skelen til, at det medfører, at producenterne kan sælge lemlæstede kyllinger. Hold op med at købe dem, og producenterne er tvunget til at behandle kyllingerne bedre, fordi de ikke kan komme af med de sørgelige rester af brækkede vinger og ben.

Fra Randers
Tilmeldt 25. Jan 09
Indlæg ialt: 114
Skrevet kl. 12:09
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg har ikke valgt en forkert strategi. Alt det jeg skriver, er kun oberservationer. Jeg har bare eksempler, hvor firmaerne er blevet bundet på hænder og føder af: "forkert valg af CMS systemer" Så kan man kalde det forkert strategi, eller man kan det dårlig vejledning fra virksomheden, der sælger systemet.

Jeg har bevidst valgt at spænde bred i mit oplæg.
Fra Helsingør
Tilmeldt 2. Aug 08
Indlæg ialt: 202
Skrevet kl. 21:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg arbejder til daglig med de store tunge Java EE applikationsservere fra hhv IBM ogOracle. Begge udbydere af den åbne java standard brillere med høj kvalitet, stabilitet og en tårnhøj pris for deres prdoukter. IBM's WebSphere koster som udgangspunkt 125.000 i licensomkostniger - det er vel at mærke kun den rå server/java frameworket, bagefter skal du skrive dit system der skal køre inde i maskinen.

Hvis du vælger IBM's server, og du ikke holder dig stringent til rå Java, og derved fravælger alle de lækkerier som IBM har puttet i deres server og som du lige har givet 125k for at få - så kan du ikke bagefter flytte din java-applikation til en ande platform, som Oracle eller Tomcat - vælger du Oracle står du i præcis samme situation.

Min pointe er, tror jeg nok, forholdsvis klar. Det har intet med prisen eller kvaliteten af dit produkt at gøre, om du kan flytte udbyder, skifte CMS eller javamotor. Nogle vil kalde det forretningsstrategi fra udbyderne, andre vil påpege at en forretningder kun udbyder standardvarer har en meget ringe forretning - uanset hvad, så er det altså realiteteterne.

...det skal måske tilføjes at du står med nøjagtig samme problematik når du vælger DB engine. Du kan ikke bare tage din MySQL og flytteind på en MS SQL, Oracle eller DB2-base. DB engine-konverteringer er dyre...rigtig dyre!

Fra Svenstrup J
Tilmeldt 24. Sep 10
Indlæg ialt: 862
Fra  Dansk Elektronikreparation Systemservice Skrevet kl. 21:52
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Nikolaj,

Så længe folk bliver ved med at købe lav-kvalitetsprodukter, vil der også være sælgere, som tilbyder dem. Hvis du som kunde ønsker produkter af høj kvalitet, er det helt op til dig selv at købe dem og lade produkterne med dårligere kvalitet "stå tilbage på hylden".

Jeg vil da vove den påstand, at det i langt de fleste brancher (hvis ikke alle), sagtens kan lade sig gøre at finde gode produkter af høj kvalitet (om det så drejer sig om hostingydelser, pålæg, el-tandbørster eller hvad du nu kan finde på at investere i).

Og så vil jeg da også lige give et "prik" til den mentalitet, som siger at "det er de andres skyld", hvis jeg har købt et produkt, som ikke lever op til mine forventninger: Man har altså som kunde selv et medansvar for at sætte sig ind i, at man får det rigtige produkt.

dbh
Kenneth

Læs om alle fordelene ved en varmepumpe på varmepumpeoversigten.dk

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)