Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Deltag i vores (Amino) Idékapløb

Side 1 ud af 5 (50 indlæg)
Tilmeldt 14. Feb 11
Indlæg ialt: 117
Skrevet kl. 15:35 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,7 stjerner givet af 3 person

Deltag i vores (Amino) Idékapløb

(Vi er nogle aminoer som er blevet inspireret af hinanden og vi vil gerne have dig med)

Kreativitet, iderigdom og glæde!

Lad os sammen glædeligt inspirere hinanden i et idékapløb om først at nå 1000 ideer. På denne vis vil vi skabe verdens største tænketank, hvis vi er mange nok. Vi er mange der har skrivebordsskufferne fyldte mere mere eller mindre originale ideer. Lev dem ud ved enten selv at få dem praktiseret eller ved at fortælle alle os andre om dem!

1. Vi vil derfor hver i sær forsøge at få 1000 ideer hurtigst muligt.

2. Vi vil ikke lade os begrænse af janteloven, mismod eller skriveblokader.

3. Vi vil konkurrerer hårdt for at komme først, men juble i fællesskab over den der kom først.

4. Vi vil lægge ideerne ud så enhver kan bruge af dem og lade sig inspirerer af dem.

5. Vi vil ikke bruge vores tid på patentundersøgelser, men i stedet dele hvad vores hjerne producerer.

6. Vi vil gøre det fordi kreativitet, iderigdom og glæde er vejen ud af finanskrisen og alle andre kriser.

7. Vi vil gøre det i positiv trods mod politiske sortseerer og krisehungrende medier.

8. Vi vil have det sjovt imens.

9. Vi vil blære os med at vi kan, og vi gør det faktisk primært fordi vi kan.

10. Vi vil have så mange med som muligt. Dig?

Anekdote: En mand ved navn Neil, startede i juni 2008 en blog kaldet 1000awesomethings, for at minde sig selv og verden om at der er så meget småt der også er godt, så meget der kan glæde os hver eneste dag.

Kommentar: Denne mand og vores egen lyst til at tro på fremtiden, livet og lykken, i stedet for at gå til i sortsyn og finanskrise, har gjort at vi har skrevet dette lille korte "manifest", et kort manifest der har til formål at redde hele menneskeheden, eller i hvert fald redde os selv fra depression.

Vi har valgt at tage udgangspunkt i det vi selv er gode til og i det som er vores passion, nemlig kreativitet og iderigdom, samt glæden over at se ting på en ny måde.

Kinesisk ordsprog: Har du et æble og jeg et, har vi begge et æble. Får jeg dit har jeg to og du ingen. har du en ide og jeg en ide, har vi begge en ide. Får jeg din ide har jeg to, men du har stadig din ide!

Post/ Vis os dine ideer på en hjemmeside, blog, facebook eller via video så vi andre kan læse med og finde inspiration. Lad os stjæle din ide og gøre den til vores egen, som du kan med vores.

Gør som os... Link til dine ideer i denne tråd her på Amino ;-)

/Jesper - http://a1000ideas.com

/Tommy - http://idegeneratoren.blogspot.com

/DIG? -

Fra Blenstrup
Tilmeldt 25. Jun 07
Indlæg ialt: 339
Skrevet kl. 22:24 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

Og jeg er for min del nået til ide nummer 94 Så bare kom ud af hullerne alle ide-popcorns-maskiner

Tilmeldt 14. Feb 11
Indlæg ialt: 117
Skrevet kl. 22:28 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, Jesper... vi andre har baghjul. Min ulempe er jo at jeg faktisk har realiseret mange af mine ;-))

Er på 17 nu... min målsætning er at jeg skal runde de 100 inden årsskiftet.

God vind

Tommy

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 08:22 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

Godt initiativ i 2. Jeg har ikke en hjemmeside, som jeg bare lige kan smide ideer på, men jeg vil poste dem herinde på Amino, når der er tid og overskud til det.

En idé behøver ikke være en ny dimsedut. I mine øjne kan det bare være en anden og smartere måde at gøre tingene på - f.eks. at pistacienødder altid bliver solgt med skaller, men hvorfor? Er der nogensinde nogen, der har undersøgt, om det kan betale sig at sælge dem uden skaller. Måske findes det, men jeg har ikke set det endnu.

NÅ, SÆT IGANG!

Michael

Tilmeldt 14. Feb 11
Indlæg ialt: 117
Skrevet kl. 08:32 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Michael

Dejligt du er med, men synes du skal oprette en blog som jeg. Det er nemt og ganske gratis.

Men korrekt, ideer, er en mangfoldighed. Kan være alt fra samfundsløsninger til samfundshjælpere... så skud løs, men helt ikke her på amino, ellers vil der blive for meget ballade med de som ikke ønsker at være med ;-)

Opret en blog her: www.blogger.com simplere bliver det ikke ;-)

Tommy

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 08:40 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tommy

OK, det må jeg lige kigge på.

Michael

Fra Blenstrup
Tilmeldt 25. Jun 07
Indlæg ialt: 339
Skrevet kl. 08:55 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

Fokus:
En idé behøver ikke være en ny dimsedut.

Nej på INGEN måde :-) og har heller ikke just holdt mig til dimsedutter, så skyd bare løs.

Fra Risskov
Tilmeldt 14. Sep 11
Indlæg ialt: 20
Skrevet kl. 09:29 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

I rører da ved noget interessant her. Jeg har også idéer i skuffen, men de er netop blevet der, fordi jeg ikke har hestekræfterne til at realisere dem, og fordi jeg lige nu har travlt med at starte min egen virksomhed op. Det er ærgerligt at folk putter med deres idéer. På den anden side ville jeg saftsusme også blive ærgerlig, hvis andre tjente kassen på min idé, uden at jeg fik en øre for det... Eksempelvis ville folkene bag skype måske have været lidt kede af at se de der milliarder tilfalde nogle andre, fordi de lige havde postet deres idé på en blog... Just sayin'!

Fra Blenstrup
Tilmeldt 25. Jun 07
Indlæg ialt: 339
Skrevet kl. 09:36 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Risikoen ved at offentliggøre er at man rammer en milliardide, men for det første sorterer jeg nogen fra :-) For det andet... hvis jeg ikke postede dem ville de dø med mig, eller en anden ville få dem, så hellere offentliggøre dem og håbe på at dem med milliarden sender en fornuftig julegave (hvis man har en milliard må en fornuftig julegave være noget med en V6 motor i :-))

Tilmeldt 14. Feb 11
Indlæg ialt: 117
Skrevet kl. 09:51 | Låst
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja Iben, det er det alle tænker. Mange af de ideer jeg har kunne sikkert bliver kommercielle mastodonter. In my dreams. jeg ville aldrig have modet til at realisere dem, jeg ville aldrig have modet til at gå videre med dem, jeg ville aldrig betale for at få patentet. Når alternativet er at min idé går i glemmebogen, er min eneste mulighed for at realisere mig selv ved at fortælle andre om mine gode og dårlige ideer. men en dårlig ide for mig, kan være en god inspiration for dig... Tænk hvis vi tømte skuffen. men klart har du en milliard ide, gem den da lidt. 

Tommy

Side 1 ud af 5 (50 indlæg)