Crowdfunded.dk er en non-profit organisation som bygger bro mellem fundraising, iværksætteri og fællesskab. http://crowdfundeddk/ er platformen der formidler og kickstarter DIN kreative idé.
Vi har lige været rundt i landet med STARTUP BUZZ støttet af bla. Erhvervs og Vækstministeriet og private organisationer i forbindelse med den internationale iværksætter uge 46 og fået fantastisk opbakning.
Fænomenet Crowdfunding, handler i bund og grund om at finde finansiering til nye ideer eller projekter, ved at indsamle donationer fra normale mennesker som du og jeg, i stedet for at hente pengene fra investorer med hvad dertil hører af krav om hurtig gevinst.
Det er ganske gratis for dig som projektejer at benytte dig af platformen og du beholder 100% rettighederne til dit projekt eller idé.
Held og lykke med jeres projekt. Ingen tvivl om at crowdfunding nok skal blive stort - det er det allerede i USA.
jeg går ud fra at I har tjekket de lovgivningsmæssige aspekter i Danmark ? Det er jo normalt ikke tilladt at markedsføre investerings-projekter til ikke-professionelle investorer, hvis projektet ikke er officielt godkendt af finanstilsynet med prospekt etc.. I Danmark håndhæves dette normalt med 400.000 kr. grænsen, dvs hvis mindst investering er 400K, så går man ud fra at investoren er "professionel" og så kan man undgå godkendelsen/prospekt. Da der netop ikke er sådanne minimumsgrænse ved crowdfunded projektet, vil investoren ikke blive anset for at være professionel...
Der kan være kommet noget nylig dansk lovgivning som lovliggør sådanne investeringsprojekter til private i Danmark uden godkendelse - jeg har blot ikke hørt om det.
Jeg synes at dit projekt lyder super godt og har kigget nærmere på hjemmesiden og Facebook gruppen. Jeg er dog i tvivl om jeg vil oprette mit projekt, da der jo desværre sås tvivl om lovligheden af foretagendet af en anden person her i tråden.
Kan du 100% be- eller afkræfte om fundraising hos jer er i hånd med lovgivningen? Som sagt, jeg er meget interesseret i at få smidt mit projekt op på jeres side
Tak for Jeres interesse for Crowdfunded.dk platformen.
Vi er glade for at kunne informere om at vi har checket med Dansk Revisor Forening og Ret og Råd før vi gik i gang med platformen og kan bekræfte at projekter som Crowdfundes og donationer til disse ikke er at betragte som investeringer som normalt kræver et afkast eller en andel i projektet men rene donationer som vi på crowdfunded.dk platformen kalder sponsoreringer.
Heri skulle forskellen ligge.
Derimod er alle donationer via crowdfunded at betragte som B-indkomst til projekt ejer og skal derfor beskattes iht. til gældende regler.
Skulle der være kommet ny lovgivning på området som skulle begrænse denne form for fundraising er det derfor nyt for os.
Håber dette svar afklarer begge jeres svar. Crowdfunded platformen og organisationen bag er non-profit ildsjæle som gerne hjælpe med at kickstarte mange forskellige projekter og skulle gerne i fremtiden være en udbredt form for funding i Danmark.
Eksempler som folkeaktier på Christiania og donationer til Frank Hvams Mobile fixerum i indre København er kendte projekter som benytter crowdfunding konceptet. Dog har folkeaktierne en forkert ordlyd idet det jo ikke er aktier men rene donationer som ikke giver noget afkast andet end et stykke papir.
Iøvrigt en gave som Brian Mikkelsen fik af Margrethe Vestager som afskedsgave som Erhvervs og Vækstminister....