Bliv gratis medlem
|
Debatten viser med al tydelighed, at kommercialiseringen af Open Source stadig er under udvikling - men for at forstå forretningsmulighederne i Open Source er det vigtigt at man forstår den grundlæggende forskel i tilvejebringelsen af det produkt som man vil bringe til markedet. Proprioritære produkter (lukkede) er kendetegnet ved IPR (rettighedsbeskyttelse) og at produktet ikke distribueres med åben/synlig kildekode (idet man så vil kunne aflurer de beskyttelsesværdig bestanddele - og kopiere disse) men almindeligvis distribueres binært (som filer der kan afvikles). Open Source er som navnet siger med fri kildekode - denne kan også licensieres - og i den forbindelse findes der en række typer - EU har netop direktivgjort EUPL (European Public License) som er en syntese af BSD, GPL, FSF etc. Styrken ved Open Source er "de mange øjne" - at udviklingen foregår i store communities hvor innovation og fornyelse skabes som en direkte reaktion på udfordringer. Men det er samtidig en svaghed da mere end 95% af alle Open Source projekter på www.sourceforge.net har mindre end 2 udviklere tilknyttet. Så hvordan tjener man penge på Open Source - enkelt: Det gør man ikke. Produktet som kommer ud af et open Source forløb er et frit gode - det tilhører communities - men der i mod er der ganske gode penge på at forfølge det som er den fremtidige forretningsvirkelighed (som formuleret af professor Stephan Garelli - ethvert produkt bliver kun værdifuldt gennem de services som wrappes om det) - og det samme med Open Source. Af services som kan sættes rundt om Open Source er: 1) Konsulent services - kode eftersyn, opdatering, patching, vedligehold, strategisk udviklingsplaner, 2) Uddannelse - manualer, e-learning, kurser, etc 3) Management - fag-communities bør have en stærk facilitator - kan være lønnet af et kommunity/virksomhed. 4) Nær-kommercialiseret Open Source - som SuseLinux, Red Hat og andre OSS distriubtioner er det pakketeringen af et OSS produkt som noget der minder om et kommercielt produkt der skaber indkomststrømme. Du kan læse mere om emnet på min blog (der er nogle præsentationer omkring et lærebogs kapitel jeg har skrevet) her: http://blog.wernberg.org/index.php?/categories/4-Open-or-not Og har du brug for yderligere rådgivning kan du skrive til mig på: advice@wernberg.org |
Kan man tjene på Open Source?
|
Jeg tjener nogle penge på opensource kun fordi jeg har programøerne i Serbien, ellers er det meget svært hvis man er ikke IBM eller Novell. |
|
Man må gerne sælge kopier af GPL software for penge - jf. http://www.gnu.org/licenses/gpl-faq.html#DoesTheGPLAllowMoney: "Does the GPL allow me to sell copies of the program for money? Yes, the GPL allows everyone to do this. The right to sell copies is part of the definition of free software. Except in one special situation, there is no limit on what price you can charge. (The one exception is the required written offer to provide source code that must accompany binary-only release.)" Hvis et program indeholder GPL software, vil hele kildekoden for det nye program vil være omfattet af GPL, dvs. at man ikke kan sælge det under egen licens med egne krav - jf. http://www.gnu.org/licenses/gpl-faq.html#GPLCommercially: "If I use a piece of software that has been obtained under the GNU GPL, am I allowed to modify the original code into a new program, You are allowed to sell copies of the modified program commercially, but only under the terms of the GNU GPL. Thus, for instance, you must make the source code available to the users of the program as described in the GPL, and they must be allowed to redistribute and modify it as described in the GPL. These requirements are the condition for including the GPL-covered code you received in a program of your own." |
Der er ingen Open Source-licenser, der kræver, at programmet skal foræres væk. Så har du ikke længere friheden til at distribuere. Grundlæggende kan Open Source-licenser deles op i to grupper. Copyleft-licenser, hvor der er krav om, at afledte programmer skal frigives under samme licens. BSD-agtige licenser, hvor dette krav ikke findes. Den mest udbredte Copyleft-licens er GNU General Public License (GPL), som styresystemkernen Linux, brugergrænsefladerne KDE, Gnome, det danske økonomisystem Saldi og hele GNU-projektet med hundredevis af programmer benytter. Af projekter som benytter BSD-agtige licenser kan nævnet webserveren Apache, styresystemet FreeBSD og browseren Firefox. IBM benytter Apache som basis for deres egen webserverløsning Websphere. Læg mærke til, at det kun er frigivne, afledte programmer, som skal frigives under samme licens ved brug af en Copyleft-licens. En virksomhed kan sagtens forbedre en løsning også med hjælp af eksterne programmører, uden at de skal frigive disse ændringer. Men vælger man at dele ændringer med blot en anden juridisk enhed, så skal ændringerne frigives under samme licens. |
Opret bruger