HeJ Aminoer. Jeg er løbet ind i en juridisk slåskamp med Louis Poulsen Lighting A/S. Historien: Jeg har købt 4 stk. replica af Koglen i England, og fået dem transporteret til danmark. Lamperne er købt fuldt ud lovligt i england, da ophavsret loven kun gælder i 25 år derovre. I Danmark gælder ophavsretsloven i 70 år efter arkitektens død. Lamperne blev efter ankomst til Danmark hængt op i caféen til belysning. Louis Poulsen, har fundet ud af dette, og har krævet at de bliver taget ned, da de krænker deres rettigheder. Men er dette korrekt? - Er der ikke fri bevægelighed af varer i EU, således at man netop er stillet lige godt i alle lande i EU mht. vareindkøb? - Der er naturligvis ikke tale om videresalg af lamperne, udelukkende brug. |
Det er lovligt at importere kopi-møbler fra England med henblik på privat brug. Men det er ikke lovligt at importere kopi-møblerne med henblik på at gøre møblerne tilgængelige for almenheden.
Se § 77, stk. 1 i ophavsretsloven:
Når eksemplarer af værker eller frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet uden for Danmark under sådanne omstændigheder, at en tilsvarende fremstilling i Danmark ville være i strid med loven, straffes med bøde den, som forsætligt eller groft uagtsomt indfører sådanne eksemplarer med henblik på at gøre dem tilgængelige for almenheden.