Hej Mon der er nogen, der kan hjælpe mig med dette spørgsmål? Jeg har registreret 3 .info domæner og opdager til min rædsel, at alle mine adresseoplysninger er fuldt tilgængelige. Jeg har haft hemmelig adresse i flere år, da mit hovederhverv indebærer en vis risiko for repressalier. Jeg har også 2.dk domæner og dansk hostmaster har uden problemer anonymiseret disse. Hos dansk hostmaster fik jeg at vide, at det hos min web udbyder, der skulle anonymisere disse, men jeg fik et halvubrugeligt svar om, at de ikke kendte teknikken. Er der nogen her, der kan oplyse mig om hvordan jeg kan gøre? Det er ganske vigtigt for mig og i værste tilfælde må jeg deaktivere min .info domæner, hvis ikke kan finde en vej ud af det. Er der mon et klogt hoved, der kan fortælle mig hvordan jeg gør? På forhånd tak. Mette |
Anonyme oplysninger på info domæner
Den slags kaldes typisk for whois privacy, whois protection, proxy registration og andre ordkombinationer i samme boldgade. Du skal dog være opmærksom på at du så ikke officielt står som ejer af domænet, men at din udbyder gør det, og du dermed skal vælge en udbyder du stoler 100% på og føler dig sikker på at ikke går konkurs eller lignende. Det bedste er derfor at tjekke om din nuværende udbyder kan tilbyde dette, og i så fald betale dem for det hvis du er indforstået med den risiko der er forbundet med at lade dem stå som ejer, eller alternativt skifte til en anden registrator der tilbyder det. Bemærk dog at du først kan flytte domænerne til en ny udbyder 60 dage efter at de er blevet registreret, indtil da er du låst til den udbyder du har registreret dem hos. |
Din web-udbyder har intet at gøre med anonymitet i DK-Hostmaster whois database. Du skal have navneadressebeskyttelse i CPR-registret for at få anonymitet, som aktiveres / deaktiveres hos DK-Hostmaster. Med venlig hilsen |
... eller du kan gøre det mere simpelt og udfylde Navn, adresse osv. med "Anonym, Anonym" I teorien skal du selvfølgelig have oplyst dine rigtige oplysninger og I værste fald kan du miste domænet, hvis der er nogen der klager, men i praksis har jeg aldrig hørt om nogen (og her taler jeg ikke om .dk-domæner), der har mistet deres domæne pga. usande oplysninger. Men det er meget vigtigt at e-mail adressen er rigtig. Held og lykke med det. |
Kommer snart...
Der er mange der gør det, men at dømme ud fra hvordan du skriver så lyder det som om du er fuldt ud indforstået med at det ikke er tilladt - er det så ikke lidt forkert at opfordre til det? :) I værste fald risikerer man som du selv skriver at man mister domænet, og er der en konkurrent eller andre der ser sig sur på en kan de meget nemt klage over de falske oplysninger (de kan enten maile registratoren eller også kan de udfylde en nem formular ved ICANN). Skulle noget gå galt med ens e-mail adresse eller det domæne man har den på, kan man jo i øvrigt ikke dokumentere sin relation til domænet så man vil her være endnu dårligere stillet end ved en privacy løsning. I mine øjne bør du holde dig til de lovlige løsninger, eller alternativt få en postboks ude i byen hvis ikke du ønsker din rigtige adresse tilgængelig. |
Det var da en tåbelig opfordring. På et eller andet tidspunkt skal DK-hostmaster nok tage kontakt, da det er en overtrædelses af deres regelsæl. Der står desuden følgende i domæneloven: "§ 8. Administrator skal oprette og opdatere en database indeholdende oplysninger om registranternes navn, adresse og telefonnummer." I øvrigt er der heller ingen grund til at gøre det du opfordre til. Alle privatpersoner kan nemlig få navneadressebeskyttelse i CPR-registret og derved fuld anonymitet i DK-Hostmaster Whois database. Dette gøres her: https://www.borger.dk/Selvbetjening/Sider/fakta.aspx?sbid=8672 Med venlig hilsen Bastian |
Det er ikke .dk domæner trådstarter spørger ind til, men .info domæner som DK Hostmaster ikke har noget med at gøre og som ligeledes ikke er omfattet af domæneloven. Det sagt, så er det dog som nævnt tidligere heller ikke tilladt for .info domæner. |
Det vil være en god idé at læse hele mit indlæg inden du irettesætter mig. Mit indlæg var ikke et svar trådstarter, ligesom dit forrige! Godnat. |
Jeg har nu læst dit indlæg, og de andre også for den sags skyld, så der er ingen grund til at blive fornærmet eller dele dårlige karmastjerner ud. Mit indlæg var bestemt ikke ment som en irettesættelse, men var tvært i mod for at der ikke skulle opstå misforståelser om hvor vidt den danske domænelov havde nogen effekt på .info domæner. Du svarer i citat på et indlæg af tænktstort. tænkstort foreslår i sit indlæg trådstarter at han kan opgive falske whois data på sine .info domæner for at opnå sit ønske om anonymitet, og understreger i den forbindelse at han ikke mener .dk domæner, hvortil du så svarer at DK Hostmaster nok skal tage kontakt samt at det er i mod domæneloven. Jeg gør herefter opmærksom på at DK Hostmaster og domæneloven ikke har nogen relevans for .info domæner, som både er det trådstarter og tænkstort skriver om, hvilket vel er meget relevant når man kigger på den sammenhæng du har skrevet dit svar i. Uanset om det var sådan dit svar var ment, så kan man jo ikke komme udenom at det desværre kan give anledning til misforståelser for nogen når du svarer i citat på et indlæg om .info domæner. |
Hej Mette Nu ved jeg ikke hvor længe siden det er at du har registeret dine domæner, men efter 60 dage kan du flytte dem. Når de 60 dage er gået syntes jeg du skal overveje at flytte din domæner til Maddog Domains. Jeg brugte dem for en del år siden og valgte dengang at lade mine nye domæner blive anonyme. Jeg har lige tjekke vedr. .info domæner på deres side og dem registerer de også, hvor de så er registeret som registrator. Mvh Frank |