Lidt lommetanker gjort på vej til arbejde i dag.. Lets have a debat!

Godmorgen kære Aminoer..

"Vi som mennesker har aldrig været mere socialt koblet op end vi er netop nu - det på trods har behovet for at skille sig ud og selviscenesætte sig selv aldrig været større"

Er det en naturlig modreaktion ? Er vi bange for at blive glemt i mængden ? Eller skyldes det, at vi netop nu, alle har muligheden for at træde op på den scene vi altid har drømt om og optræde for et stort publikum ? Den sociale scene, hvor publikumet er vores netværk og netværks netværk...??? 

Der er da i den grad en modstridende kraft.. nemlig den at vi er sociale som aldrig før på sociale medier 24/7. facebook, twitter, mobilen, yammer, msn, tumblr, fora , blogs osv. Samtidig vælter vi youtube, statusopdateringer og blogs med mere eller mindre individuelle statements, som skal sørge for at vi bliver hørt på..

Jeg vil gerne udfordre dit statement om, at en yt film er det rene sjov.. I dont think so..

Til gengæld er jeg helt enig i dit sidste statement.. Med facebook timeline tikkende lige om hjørnet, vil data lagres i en hidtil uset grad og lysten til at træde uden for kridtstregerne vil mindskes. Problemet er, at det netop er uden for kridtstregerne, at der skabes innovation, nytænkning og de skøre ideer som skal sikre, at vi som land er i udvikling.. We are going down :)

Jeg synes stadig ikke det er modstridende. Det at være social betyder jo ikke at du ikke er et individ. Vi er ikke en fastgroet masse lige pludselig.

Så når man netværker på facebook etc. så er man social - men man er jo ikke blot en spambot der sidder og lukker lort ud. Man er jo i bund og grund det individ der er i den 'virkelige' verden. Og det lader man også komme til udtryk på de sociale platforme. Det er jo ikke væsens forskelligt fra at du også taler på den måde du nu gør, klæder dig som du nu gør mv. i det rigtige liv når du mødes med venner og bekendte (og nye mennesker).

Den 'påklædning' og din måde at tale på tager sig blot meget anderledes ud på sociale platforme. Det betyder ikke at man vil distancere sig, eller prøver at være Hero of the Day fordi man skriver et rammende citat i sin update el. lign.

Hvis du siger noget IRL i en forsamling vil du vel også gerne høres? Det samme gør sig naturligvis gældende for en update eller et statement på et socialt medie. (at nogen så tager den endnu længere ud online end ellers kan skyldes sociale forhold mht at være genert, føle sig udenfor mv.)

Det er en grov optegning at man er nødt til at tegne uden for kridtstregerne for at skabe innovation, nytænkning og skøre ideer. Jeg er af den holdning at mange ting som er 'innovative' sådan set er skabt med en ret konventionel idé - og så er det HÅRDT ARBEJDE der har bragt den ide så 'langt foran' de andre ideer at man ser den som 'innovativ'. Bevares - det er da nyere end det andet, men i bund og gurnd er konceptet/kodningen/udviklingen/produktionen måske ikke nyskabende - men blot omfangsrig (facebook blev nok ikke kodet på én dag) - og omfangsrig er den blevet med penge og med hårdt arbejde. Og ved at efterleve brugerkrav.

Men bevares. De helt uhørte ideer kommer som oftest fra lidt skæve vinkler (og personligheder). Og dem skal der da også være plads til. Og det er da bestemt også mit indtryk at der er det :-)

mvh

thasje

Thasje:

Der findes dog også dem der bygger en helt identitet op gennem sociale platforme - som er langt væk fra den person de reelt er. Dét synes jeg til gengæld er skræmmende :-)

Begrebet "den person de reelt er", fortjener at komme under lup.
For det første ser jeg intet problem i, at folk spiller roller på nettet. De bruger nettet som medie til at fortælle fiktive historier, og de opbygger roller, som delvist er baseret på deres eget indre og mere eller mindre bevidst er hentet i inspiration udefra. Det adskiller sig på ingen måde fra anden litteratur.

For det andet ser jeg intet problem i, at mennesker tegner bestemte billeder af sig selv i bestemte sammenhænge. I alle andre sammenhænge spiller vi forskellige roller afhængig af hvilken virkelighed, vi bevæger os rundt i. De forskellige netfora og sociale medier er bare andre virkeligheder end de fysiske. Men husk nu, at de stadig er virkelige. Så når nogen udlever én del af deres personlige behov på én platform og andre dele på en anden, så er det intet uvirkeligt i det. Du må ikke regne med at få hele historien om et menneske - den findes nemlig ikke. Min kone har et helt andet billede af mig end mit eget selvbillede. Og mine aminoamigos har hver deres billeder. Det er ganske naturligt.

Det eneste problem er, når nogen i en bevidst ond hensigt udgiver sig for at være en anden. Den pædofile, der udgiver sig for at være en sød 13 årig dreng, f.eks. Men den slags problemer findes ikke kun på nettet, men også i alle andre virkeligheder.

Prøv at køre en "hvem jeg reelt er"-test på dig selv.
Viser du hele din personlighed frem i alle de virkeligheder, du bevæger dig i?
Findes der ét menneske i din virkelighed, der har mulighed for at have det fulde billede af, hvem du reelt er?
- du bøhøver ikke svare - spørgsmålene er retoriske.

- måske afsporer det de oprindelige spørgsmål, men det er vigtigt at holde sig for øje, at den del af virkeligheden, som foregår digitalt, også er virkelig. Og de sider, folk viser af sig selv digitalt, er lige så virkelige som deres analoge sider.

Venlig hilsen og god weekend.

Hans

Hans Stokholm Kjer:

Det eneste problem er, når nogen i en bevidst ond hensigt udgiver sig for at være en anden.

Hej Hans! Jeg synes netop jeg prøver at påpege at selviscenesættelsen på nettet ikke er væsensforskellig fra det man gør til hverdag.

Og det du citerer mig for er vel nétop essensen. Jeg mener at alle har forskellige sider, og forskellige behov for at blive hørt. Jeg ser intet modstridende eller noget problem i dette.

Der hvor jeg ser problemet er når folk bevæger sig væk fra den de 'reelt' er. Her mener jeg med navn, alder, køn mv. (du nævner pædofile, men det er jo ikke kun dem.)

Folk der på amino udgiver sig for at være store investorer, for at stjæle ideer. Pædofile der udgiver sig for at være en 13-årig pige på et chatfora. - Selvfølgelig eksisterer det også i det 'virkelige liv', men jeg vil vove at påstå der er nogle fysiske grænser plus meget andet der skal overskrides før man gør ting fysisk. De sociale platforme gør det så evindeligt nemt at påtage sig en anden identitet end sin egen - og det finder jeg en smule problematisk da det i høj grad holder en masse mennesker for nar (og i andre tilfælde holder dem for nar med ondt til følge).

Så jeg tror såmænd vi er ganske enige. Jeg har måske formuleret mig lidt uklart. Det beklager jeg.

God weekend til dig også :-)

mvh

thasje

Casper Henningsen:

Hvis dit publikum sætter rammer for hvad der er acceptabelt og god performance - i sidste ende, hvad den rigtige tankegang er. Så dør kreativitet og innovation, da vi konstant skal please et publikum af vores netværk..

Det sker jo hver dag Casper.

Vi tilpasser os alle, bevidst som ubevidst den sociale kontekst vi indgår i.

At man også gør det på nettet er jo så ikke unaturligt.

Ligeledes er det et aktivt valg om man vil 'please' andre ved at sige de rigtige ting.

Mennesker er forskellige. Nogen søger at please alle, andre søger at please sig selv. Nogle afgrænser det således de bare vil have det godt med deres familie og så er ligeglade med andre.

Et publikum vil jo altid sætte rammerne for hvad der er acceptabelt. Det bestemmer man jo ikke egenhændigt. God performance? Tja. Er det smukke ikke ved nettet at man altid kan finde et publikum der passer til en? Og ikke omvendt skal tilpasse sig sit publikum?

Jeg mener. Er det ikke derfor vi alle er på amino fx? Fordi her er det publikum vi søger at være interaktive med. Udveksle meninger mv. Vi sidder her jo ikke for at tilpasse vores holdninger. Snarere tværtimod.

mvh

thasje

Thasje:

Så jeg tror såmænd vi er ganske enige.

Det tror jeg såmænd også, og jeg synes ikke engang, du har formuleret dig uklart - du havde bare fokus et andet sted - hivlket jo netop understreger pointen i de mange mulige tolkninger af den samme virkelighed.

Jeg ser det sådan, at man må forholde sig med sund kritisk og skeptisk sans til alt, hvad man mødes af - både i den digitale og i den analoge virkelighed.
Og jo lettere det er for folk at udleve deres gedulgte hensigter des mere bør man skærpe sin kritiske sans.

Venlig hilsen

Hans