Jeg er ved at færdiggøre mit momsregnskab. Jeg har dog et par spørgsmål vedr. brugtmomsordningen, som jeg håber, garvede bogholdere kan hjælpe mig med (jeg har ikke haft held ved forskellige Google-søgninger). Jeg sælger dels ud fra køb af private samlere og dels ud fra direkte køb af producenter.
- Hvad præcis er "varens lagernummer". Kan jeg selv give angive en vilkårlig "kode" (ID) ved køb af en privat samler? Og hvis jeg køber 6 stk. af vare X og 4 stk. af vare Y, skal hver X- og Y-vare så have sit eget lagernummer?
- Jeg kender min købspris pr. enkeltvare, men har endnu ikke videresolgt nogen (og kender derfor ikke den reelle salgspris). Hvordan bogføres det, og hvornår betaler jeg moms - vel først, når jeg videresælger de brugte varer (moms af avancen)? Købsmoms er der vel ikke, kun en regnskabsmæssig udgift?
På forhånd mange, mange tak for hjælpen i moms-junglen.
Ja, (selvfølgelig) har jeg gransket og gransket den - og ud af det havde jeg så de ovenstående spørgsmål. De begreber defineres ikke yderligere. Jeg har dog ringet til SKAT, og de siger, at når der købes flere af samme slags (fx 6 stk. X-produkter), skal de bare samlet have ét lagernummer, ikke et hver (også selvom de videresælges stykvis).
Mht. brugtsmomsen, så afregnes den først ved salg, og der sker ingen momsafregning, når jeg køber varerne (jeg blev tidligere forvirret, fordi jeg læste noget om beregning af moms ud fra samlet køb). Så kommer udfordringen med at opsætte brugtmomsen i mit regnskabsprogram - jeg bruger Billys Billing. :)
Så kommer udfordringen med at opsætte brugtmomsen i mit regnskabsprogram - jeg bruger Billys Billing. :)
Hej Anja,
Husk at udover de almindelige fakturakrav i momslovens § 40, stk. 1 skal der i tilfælde, hvor brugtmomsordningen anvendes, af fakturaen fremgå, at varen sælges efter brugtmomsordningen, og at momsbeløbet indeholdt i prisen ikke kan fratrækkes i køberens indgående moms. Desuden må det ikke fremgå af fakturaen, hvordan momsbeløbet udregnes.
Virksomheder, der anvender brugtmomsordningen skal føre særskilt regnskab herfor. Regnskabet skal indeholde køb og salg, og det skal føres, så det er muligt at opgøre den moms, der skal angives og betales udover den almindelige moms,
Om Billys Billing kan håndtere dette ved jeg ikke, men hvad jeg ved er at SKAT er emsige og hvis reglerne ikke overholdes kan det blive dyrt momsmæssigt.
Mange tak for det fyldige svar, Henrik. Vi har (vist nok) nu hele det med fakturaerne på plads (købs- og salgsfakturaer). Men, som du nævner, så er det netop det med regnskabsføringen, som er lidt vanskeligt. Skal man indkorporere brugtmomsregnskabsresultatet et sted i sit almindelige regnskab på en konto, eller holdes de to regnskaber altid adskilt...? Det er med at holde tungen lige i munden. SKAT har været flinke til at svare, men nogle gange er der rigtig lange ventetider i telefonen...
Nu tages per moms afregningsdato (ex 31/3) forskellen mellem 1 og 2 og med lommeregner udregnes 20% af den forskel (svarer til moms nedad) og dette beløb bogføres nu på 3 som debet (kunne vel også bare debiteres selve omk. kontoen, men ved at ha den for sig selv er den let at se) og modpostering sker så på konto som i nr 4 = som salgsmoms - og kan nu angives