Der er helt klart noget omkring troværdighed der spiller ind når jeg skal vurdere dit tilbud. Jeg vil give dig et lille indblik i hvad jeg selv gør når jeg skal vurdere dit tilbud. Det jeg gjorde var i nævnte rækkefølge:
1. Tjekker først personen bag profilen ved at se på siden http://onthecloud-marketing.com som er lavet i et HTML template der er 8-10 år gammel og en blanding af dansk og engelsk. Flere af de ting der står som kompetencer, bl.a. SEO bruges ikke på sitet.
2. Tjekker kontaktinformation for at se CVR-nummer osv, for at se om det virker troværdigt. Men der er ingen adresser eller registreringsnumrer på nogen virksomheder.
3. Undrer mig over denne stab af personer der omtales, det virker ikke som et firma med mange ansatte/tilknyttede.
4. Tjekker 121doc.dk for at se hvad siden handler om. Første indtryk er rigtigt godt, siden ser pæn og seriøs ud.
5. Tjekker kontaktsiden på 121doc.dk og der er en engelsk postadresse men ikke noget virksomhedsnummer og i øvrigt et dansk telefonnummer. Der er kun anført en postadresse men ingen virksomhedsadresse.
6. Jeg tjekker "Om os" på 121doc.dk og jeg kan ikke umiddelbart finde frem til hvem der ejer og driver siden.
7. Jeg tjekker domænets ejer på dk-hostmaster og kan se domænet er ejet af et firma i afrika.
Konklussion:
Hvis du vil tiltrække mig om affiliate skal der LANGT mere troværdighed til, især da det er medicin der er tale om. Det der med sider uden klare ejerforhold, manglende oplysninger, domæne der er ejet af et afrikansk firma osv osv. virker på ingen måde troværdigt på mig.
Jeg tror du vil gøre dig selv en stor tjeneste ved at rette op på de ting, affiliate er bestemt ikke dødt, men når det handler om de produkter du sælger, skal der åbenhed og troværdighed til, ellers får man det indtryk at det ikke er fint i kanten, når nu det er den branche der er tale om.
Jeg håber du kan bruge ovenstående positivt.