Jeg står overfor en række sværre beslutninger, og har behov for lidt gode råd. Vil prøve at formulere problemstillingen... Eller om man skal finde alternative løsninger... |
Supertankeren:Skal jeg lukke firmaet (en enkeltmandsvirksomhed), og dermed gå på kontanthjælp med den konsekvens at jeg heller ikke kan blive familiesammenført og dermed reelt opgiver både kvinde og firma.
Dette lyder som en rigtig dårlig idé for alle parter, så det ville absolut ikke være en løsning at anbefale.
Supertankeren:...eller skal jeg "give" det til min filippinske kæreste som jeg forhåbentligt snart kan blive gift med. På denne måde kan firmaet måske bestå som et Filippinsk selskab, uden at jeg står som ejer. Hun er med på ideen men hun frygter korruptionen i Filippinerne, og så har hun ingen ide om hvor man skal henvende sig, hvem der kan klare de nødvendige papirer, regnskab osv.
Er idéen med overdragelsen, at du så kan bibeholde firmaet, men alligevel modtage kontanthjælp? I så fald skal virksomheden drives under ulovlige forudsætninger. Dette vil jeg absolut heller ikke anbefale.
Supertankeren:Et alternativ er at jeg flytter til Spanien - lever billigere - har kæresten i nærheden, bliver gift i Spanien, og driver virksomheden (Danske kunder) fra Spanien.
Lyder indtil nu, som din mest fornuftige løsning, selvom den indbefatter en ret stort omvæltning af dit liv og levevis. Hvis du er indstillet på, at dette kan fungere, og hvis du rent økonomisk og praktisk kan se, at det hænger sammen, så er det måske ikke en tosset idé.
Supertankeren:Og hvis man nu f.eks. laver en konstellation hvor firmaet bliver filippinsk, jeg flytter til Spanien, lejer en lejlighed dér, men vil drive virksomheden videre som Dansk - er det så overhovedet muligt? Og hvilke administrative og formelle detaljer skal man tage højde for?
Hvis du vil bo i udlandet, men drive virksomhed i Danmark, så skal du overveje at stifte et selskab. Det lyder dog ikke til, at din økonomiske situation er til, at stifte eksempelvis et ApS. Et alternativ kunne være et SMBA, men det kræver mindst to ejere, og så øger du risikoen i hele konstruktionen.
Jeg kan ikke se fidusen i at drive det igennem et filipinsk firma. Det mest fornuftige er nok at holde det hele i Spanien, og drive det via et spansk firma.
Supertankeren:...eller, noget hélt, hélt andet?
Har du overvejet at tage et job på deltid i Danmark?
Det skal ikke være noget stort og fornemt job, men et, hvor du kan tjene lidt ind, så du holder skindet på næsen indtil din virksomhed ghiver flere kunder. Du kunne sætte en grænse, og sige, at hvis virksomheden ikke gør, at du kan opsige dit deltidsjob om eks. 1 år, så skal du genoverveje hele din situation.
Din situation kræver, at du virkelig får gennemtænkt de forskellige scenarier, da det har store konsekvenser for dig/jer, alt efter hvilken løsning du/I vælger. Det er umuligt for os i forummet at gennemskue hele jeres situation, og dermed give de rigtige råd, så jeg kan kun anbefale, at du får beskrevet de forskellige løsningemodeller, og får dem talt godt igennem med din kæreste, og evt. familie og venner, som kender jer.
Derudover bør I fokusere på de økonomiske konsekvenser af jeres valg, og få belyst i nogle budgetter, hvordan de forskellige scenarier forventes at påvirke jeres økonomi.