Vi er netop færdige med første version af vores SEO-shop der er lavet i WordPress. Systemet er et mindre system hvor vi hele vejen igennem udviklingsfasen har tænkt SEO med ind i det hele.
Hvorom alting er vil vi gerne tilbyde nogle mersalgsfunktioner og mersalgsanalyser da vi satser på at lave et lille men meget effektivt webshopsystem.
Har du nogle råd til funktioner der kan skabe mersalg/bedre konvertering i en shop? (og hvilke rapporter du efterspørger til analyse?)
De funktioner vi har nu eller er i gang med er følgende:
Mulighed for at kunde kan indtaste e-mail og få besked når varen er på lager.
Ajax popup når varen er lagt i kurven med mulighederne "fortsæt med at handle", "se indløbskurv", "Gå til betaling" (tests har vist øget konvertering på dette).
Relaterede varer.
Rabatkoder med mulighed for tracking så man kan se hvilke serier der konverterer bedst.
På hver ordre logges "refferer" så man kan se hvilke søgeord eller hvilket site kunden er kommet fra.
På hver ordre logges kundens gang rundt i shoppen og dette kan ses på hver ordre individuelt
Har du en shop hvor du tænker at en helt bestemt funktion kunne give mersalg eller bedre konvertering og den ikke allerede er nævnt så del den med os på Amino.
Så blev det mandag, lad os håbe der er nogle shopejere eller andre der har nogle gode ideer til hvordan man kan lave endnu mere salg og endnu bedre analyse af sin shop.
Jeg kan stærkt anbefale bogen Conversion Optimization af Khalid Saleh og Ayat Shukairy. De har flere interessante tilgange for at forstå og optimere processen bedre.