Hej, Vi er et lille firma baseret i Hong Kong og vi kunne godt tænke os at vide hvordan vores hjemmeside ser ud set med objektive øjne. http://www.bamboa.asia/ Kig endelig og giv os noget feedback på brugervenlighed og det generelle indtryk af siden. MVH Darjana Kalember |
Hej Darjana
Umiddelbart synes jeg sitet er rigtig fint. Simpelt, overskueligt, uden for meget fyld og unødvendigheder.
Mængden af tekst er god, men jeg ville dog lave lidt mere mellemrum mellem afsnittene, så de bliver lidt nemmere at adskille og teksten ikke flyder så meget sammen.
Når man går ind på produkt-undersiden er jeg ikke så vild med billederne der kommer glidende ind fra siden. Det giver ikke mulighed for at se produkterne godt nok - og det er en skam, for det er nogle virkelig fine ting. Lav hellere et galleri, hvor der er mulighed for at se billederne i stort format. Jeg tror også det ville hjælpe på loade-tiden af siden. Det går en smule langsomt med at få det hele med, især de store billeder i venstre side.
Og generelt synes jeg de store billeder i venstre side godt kunne trænge til en overhaling. De er ikke altid i fokus, og det er en skam.
Generelt ville jeg helt sikkert gøre noget ved billederne, så I kan få vist de flotte produkter mere frem. Ellers er selve siden glimrende, synes jeg.
Held og lykke med det.
Mvh,