Hej Så er det igen lykkes at få mig op i det røde felt. At få mig til at rende og bande. Og tænke hvad fuck sker der efterhånden i mit liv. Som mange ved så sagde jeg et job op for 5 år siden, som jeg stadig bliver hjemsøgt af. Og som åbenbart aldrig vil slippe mig. Men det er ikke så meget de latterlige kunder derfra, der har gjort det denne gang. Men mere firmaet i sig selv. For lige over et halvt år siden gik firmaet konkurs og er i dag blevet opkøbt og kører videre under et andet navn. Med ny ejer og alt det der. Så det burde jo give mig ro. Men ork nej.....De har stadig problemer derude.....Og hvad gør man så. Man ringer selvfølgelig, til den idiot der ved bedst. Og det er så undertegnede. Men så er det at man spørger hvad fuck sker der i folks hoveder, når man skal kontakte en efter 5 år. Der ikke har fået ro fra de tidligere kunder/samarbejdspartner. Jeg har været ekstrem irriteret her de sidste par dage efter henvendelsen. Mere fordi at jeg jo nærmest smækkede døren, og blev røvrendt af et par af deres kunder til at starte op. Men også fordi at mange af deres kunder i dag har et meget anspændt forhold til mig. Som også gør at jeg ikke vil lave noget for dem, Og de kan så godt droppe at kontakte mig , for jeg finder mig ikke en den behandling. Og så kan de rende ud og betale overpris for deres lort, det rager mig en papand. Jeg er sq da udmærket klar over at de forhold det hele skete under dengang, er meget specielle. Men det betyder ikke at man ikke må beskytte sig selv. Og at det firma man er ansat under skal komme i første række, og man bare skal være en nikkedukke og sige ja til alt. Og det er så også det lort, der igen glider ned af mine ben. Og som man bare ikke kan få væk uden at skulle svine alt til. Kort fortalt jeg blev røvpullet af ham der købte firmaet den gang, og fik det drejet til at jeg var den onde. Og det scenarie, er det jeg i dag kæmper imod. Og så skal de fandeme holde sig fra mig. Efter opringningen, fik jeg det helt dårligt. For det har været nogle strenge år at komme igennem for mig. Og det lidt ligesom at jeg troede at jeg næsten havde set enden på det, og accepteret forholdene for mig. Så kommer dette som et spark i skridtet. Og føler nu at den smerte skal jeg til at vende mig til, for hvor mange ejere, hvormange år skal der til for at man kan komme væk, og leve sit liv uden at være i skyggen af sin fortid. Så hvis jeg ikke lige er mister sukkersød overfor jer, så ved I hvorfor. Skulle lige af med noget gylle, håber på forståelse for det. /Kenneth |
Du burde få dig en blog