Hej Aminoer! så er flere tips klar i seneste video-nyhedsmail! http://us2.campaign-archive1.com/?u=e9614b309f84e50fbc25519ab&id=f998086d89&e Jeg håber den kan hjælpe Jer til at sikre, at I udvælger den rigtige leverandør! Har du brug for flere tips, eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig på hla@plus7.dk De bedste hilsner
Heidi |
Hej Heidi,
Tak for et godt initiativ - som dog ikke kan afholde mig fra at tænke på en anden vinkel...
Der er mange, som får produceret deres varer i Asien. Årsagerne kan være mange - først og fremmest er der selvfølgelig prisen, men i takt med globaliseringen er det efterhånden også blevet vanskeligt at finde danske og europæiske producenter af mange ting. Jeg har selv en del udfordringer på den konto.
Når det så er sagt, så fornemmer jeg nogle kraftige tendenser i markedet. Nemlig at flere og flere forbrugere begynder at få øjnene op for værdien af produktion i (eller tæt på) Danmark. Udover samfundsansvaret i at beskytte europæiske arbejdspladser er der også store miljømæssige argumenter for at producere tæt på forbrugeren. Kan jeg undgå det, køber jeg generelt europæiske varer, og jeg kender flere og flere, som har det på samme måde.
I takt med den økonomiske krise, begynder det omsider at gå op for folk, hvad det er, som især skaber velstand, nemlig produktion og ikke bare at klippe håret af hinanden. Vi kan ikke blive ved med at sende penge og arbejdspladser om på den anden side af jorden - endda i mange tilfælde til lande, hvor værdien af menneskeliv, godt miljø og frihedsidealer er en vittighed.
Et skrækeksempel er Kina, som mange lystigt poster penge i - velvidende at landet blot vokser sig til et endnu større monster af et kommunistisk diktatur. Vel at mærke et kolossalt velhavende et af slagsen. Kina har mig bekendt ingen større fjender i regionen, men trods det opruster de som vilde og gale. Kineserne er ikke dumme, så de har nok deres grunde.
Markedet for nærproducerede, miljøvenlige produkter af høj kvalitet er i rivende udvikling, og jeg tror ikke der går så pokkers længe, før forbrugerne i større stil begynder at fravælge leverandører som ikke er deres samfunds- og miljømæssige ansvar bevidst.
Dette sammenlagt med fjernøstens stigende produktionsomkostninger, lange leveringstider, manglende fleksibilitet og til tider vanskelig kommunikation gør, at man skal tænke sig godt om, før man overvejer at sende sin produktion alt for langt væk fra lille Dannevang. Det kan hurtigt give bagslag.
Venlige hilsener,
Jens