Hvad er jeg
Jeg er dansker, og er efterhånden 46 år gammel. Jeg er uddannet matematiker og datalog, og jeg har haft mit eget edb-firma i cirka 10 år, og jeg har udviklet edb-systemer professionelt siden slutningen af 1990'erne (dvs efter uddannelsen). Jeg har en forholdsvis god privat-økonomi og jeg har altid lidt tid ekstra, som evt kan benyttes til tanker om at iværksætte et nyt firma.
Jeg har primært konstrueret produkter for andre firmaer, og jeg ønsker nu at have et produkt/tjenesteydelse i det nye firma.
Hvad ønsker jeg
Jeg ønsker at danne et nyt firma. Det skal være et firma, som efter de indledende manøvrer giver et godt overskud mange år frem i tiden. Jeg har ikke tænkt mig at kaste mig over et stort udviklingsarbejde uden at have gennemtænkt hele forløbet, så jeg regner ikke med at firmaet bliver oprettet i 2011 eller 2012.
Firmaet oprettes først når vi kan komme igang rigtigt - dvs vi har et produkt eller en tjenesteydelse, som vi kan sælge. Firmaet arbejder indenfor informations-teknologi - det præcise område skal vi finde frem til.
Jeg ønsker at finde et antal partnere i dette firma. Jeg ved ikke hvad det rette antal er, men vi skal være nogle stykker, og vi skal i fællesskab kunne udvikle produkter og drive virksomheden.
Du
Du har også et iværksætter gen. Du arbejder måske også med IT, og du har måske allerede et job eller egen virksomhed.
Eller du er noget helt andet - måske kender du et forretningsområde, og du kan i tankerne designe et edb-system, som er ideel indenfor dette forretningsområde.
Du kan klare dig selv økonomisk et par år under den indledende opstartsfase.
Uanset hvem du er, så ønsker du at være del af en virksomhed, som du kan leve af om nogle år.
Ide
Firmaet skal være baseret på en eller flere ideer, som kan give indtægter mange år frem i tiden. Hvordan finder vi de rigtige ideer ? Brainstorming kunne være det der skal til, men vi må simpelt hen arbejde på det.
Kommunikation
I begyndelsen - lad os skrive sammen via email. Vi kan evt have lukket forum på en hjemmeside, hvor vi kan udveksle erfaringer mm. Som jeg har antydet før, så kører vi stille og roligt frem i begyndelsen, og vi
accellerer når vi kommer tættere på en firma-åbning.
Skriv til mig
Send mig en email på enielsen2012 (a) gmail.com. Så tager vi tingene derfra.
mvh E. Nielsen