At kalde tråden for fakta, er vist en tand overdrevet. 
Jeg er nu egentlig ret ligeglad med hvad jeg skal betale for en pakke cigaretter eller en pakke smør. Bare tingene følges pænt ad, her mener jeg indtægter kontra udgifter. Desværre følges tingene bare ikke ad og har ikke gjort det i 10 år.
Nu er jeg lidt den barmhjertige samaritan, så derfor den sociale vinkel...:
I løbet af de sidste 5 år, er fødevarer steget imellem 25 og 45%, alt efter hvilke fødevarer man vælger.
I løbet af de sidste 5 år, er el priserne steget omkring 25%.
I løbet af de sidste 5 år, er varmepriserne steget 25-30%.
Det er jo meget godt. Men, de sociale ydelser, det værende sig SU, kontanthjælp, pension m.v. - er kun steget 3% cirka, eller 1% pr. år. Et tænkt eksempel på ovenstående tal, betyder så at det er blevet omkring 3800 kr dyrere at leve pr. år (Det er endda lavt sat). Og her er der vel og mærke KUN taget udgangspunkt i de tre prisstigninger jeg nævner, hverken husleje, benzin, eller andre ting er medregnede. Samtidig har folk på sociale ydelser kun fået i gennemsnit 600 kr mere i indkomst pr. år. Det betyder så, at de fattige, eller socialt udsatte, kald dem hvad du vil, er blevet endnu fattigere.
Nå, lad os glemme de socialt udsatte, jeg ved godt mange har den holdning at de selv er skyld i deres situation. Fred være med dem.
Lad os kigge på de arbejdende danskere, som f.eks mig. Hvor mange privat eller offentlig ansatte har oplevet en lønstigning som bare tilnærmelsesvis kan dække de nævnte prisstigninger? Husk at medregne prisstigninger på benzin, forsikringer osv. også samt at skattelettelser.
Nu ved jeg godt mit indlæg som sådan ikke handler så meget om regnestykket om rygere. Men alligevel er det relevant. Fordi...
Ved konstante prisstigninger (Afgifter mv), på varer eller ydelser som de fleste ikke kan undvære, udhuler man samfundet. For at få gang i det opsving som alle går og sukker efter, kræves det altså at vi (Forbrugerne) har penge at bruge af. Nuvel, vi sparer mere op end for få år siden i dag, det er en god ting. Men, mange af de nye opsparinger er jo startede mere af frygt for fremtiden, end af fornuft.
En sidste ting. Jeg synes det er ekstremt kedeligt at høre de danske politikere diskutere hvordan man bedst bruger de milliarder som vi nu engang har, sandheden er jo at samfundet ikke har penge nok, hverken i dag eller i fremtiden.
Burde fokus så ikke være på, hvordan vi skaber mere værdi i samfundet?
Burde man ikke kigge på hvordan man tiltrækker store internationale virksomheder til landet, som så betyder flere arbejdspladser, derved også flere indtægter i form af A-skat blandt andet?(Nævner kun A-skat, fordi jeg egentlig er ligeglad med om de store internationale virksomheder betaler skat af deres overskud eller ej. Værdien af de arbejdspladser de skaber og værdien af den skat de ansatte betaler, er for mig nok.)
Burde man ikke kigge på hvordan man gør det nemmere og billigere for eksport virksomhederne?
Og burde man ikke kigge på hvordan man gør det nemmere for iværksætterne?
Nå det blev et længere indlæg end planlagt 