Jeg har kunder til en porteføljemodel, og i den forbindelse skal der laves et setup omkring dette. Kundernes penge skal investeres i børsnoterede aktier. Som udgangspunkt må jeg hverken rådgive eller forvalte, men hvis jeg laver et decideret investeringsselskab, hvor kunderne køber aktier/anparter og således bliver medejere skulle jeg kunne komme udenom reglerne fra Finanstilsynet. Er der nogen som kan bekræfte det? Såfremt det kan lade sig gøre er mulighederne mange: A/S, K/S, P/S, osv...og jeg er meget i tvivl om, hvilken løsning der ville være bedst. Det skal helst være så nemt, som muligt for kunderne at komme ind og ud af selskabet. Mange hilsner René |
Hej Rene
Det er ikke sådan lige at komme uden om reglerne fra Finanstilsynet, og det er naturligvis for at beskytte dine kunder eller investorer om man vil. Så jeg kan bekræfte, at du ikke må rådgive eller forvalte uden enten en licens til at give investeringsrådgivning eller via et fondsmæglerselskab, som du minimum skal have omkring 300.000 € for at starte op. Fondsmæglerselskabet er i øvrigt meget let for kunderne at træde ind og ud af - de behøver ikke eje selskabet, men du forvalter deres penge. Men de kan også eje selskabet. Men alt i alt er det ikke noget man lige sætter op på en eftermiddag. I Miranova har vi selv en rådgiverlicens.
Så kan du naturligvis starte et "almindeligt" A/S. Her vil jeg mene, at det er noget lettere for kunderne at trække deres penge ud og ind. Det vil foregå i kraft af at de skal skyde kapital ind i selskabet og så trække det ud, når de ikke længere vil være med. Men det er langt fra ligesom at trække sin penge ud af en børshandlet fond, hvilket bringer os videre til, at du laver noget ala Formuepleje. Her bliver det let for kunderne at træde ind og ud, men på den anden side er det svært at sætte op. Det kræver børsnotering, og det koster en del penge og arbejde. Jeg vil i øvrigt mene, at Warren Buffett faktisk benytter sig af den model med et almindeligt aktieselskab. En ide er måske at finde et børsnoteret selskab til en meget lav værdi og med få aktiviteter, og så stille og roligt få det lavet om til et investeringsselskabet. Lidt som Berkshire Hathaway. På den måde kan dine kunder jo let komme ind og ud, og du slipper for børsnotering osv.
God vind!
Venlig hilsen Rune