Hej Tobias
Drop konkurrencerne hvis du ikke har en eksklusiv præmie at byde på - Det er ikke en holdbar strategi. De mennesker, som kun deltager i festen for at drikke din øl, er aldrig dem som bidrager til at gøre festen til en sjov oplevelse. Det samme gælder på Facebook siden.
Brug i stedet krudtet på at skrive nogle relevante bil-opslag - altså noget eksklusivt indhold som folk ikke lige umiddelbart får andre steder. Link til fede bilvideoer og sæt den nyeste BMW´s design til debat på siden. DIALOG, KOMMUNIKATION. Undlad at være ham, som står og råber op, for så føler folk ikke, at de er velkomne til at deltage i samtalen. Vær derimod den gode vært, som forsøger at få alle med ind i samtalen og skab en positiv debat på siden. Når folk skriver på din side, kommenterer og synes godt om indlæg, spredes din side til deres venner - og monstro disse ikke også er interesseret i biler?
Hvis du vil have skudt din side igang, så reklamer for den på nogle af de eksisterende forumer for bilnyheder mv. og andre steder, hvor din målgruppe kunne ske at befinde sig.
Brug evt. lidt penge på en række facebook annoncer, og målret disse efter folk, som synes godt om Top Gear og er mænd i alderen 18-30. Pengene, som du havde tænkt dig at bruge på konkurrencen, vil i dit tilfælde være bedre givet ud på disse.
Konkurrencer kan være fine at have på Facebook sider, men ikke en Facebook side som din, hvor der er et fantastisk grundlag for en god dialog.