Hvis man opretter et selskab på Malta og løbende udbetaler udbytter kan jeg læse mig til at man kan opnå tax refunds på den betalte selskabsskat. Jeg er dog lidt i tvivl om hvordan det konkret fungerer og hvorvidt det svarer til (storset) skattefrie udbytter eller ej. Link jeg primært har benyttet mig af: http://www.3a.com.mt/articles/tax-refunds-and-dividend-taxation-in-malta.html Situation: opretter et selskab på Malta og er bosiddende på Malta. Hvis firmaet tjener 100 så betales der 35 i corporate tax. Hvis de resterende 65 udbetales som udbytte, så kan man opnå tax refunds på typisk 6/7 men også 2/3, 5/7 eller det fulde beløb. Det vil sige at corporate tax i virkeligheden svarer til ca. 5% eller endda mindre. Mit spørgsmål er så hvordan det rammer mig som ejer og udbyttemodtager? Bliver jeg yderligere beskattet af udbyttet eller vil jeg også modtage tax refund? I eksemplet ovenfor vil jeg så skulle betale skat (indkomstskat?) af de 65 således at det kun er selskabsskatten der er ret lav (ca 5%), men min personlige skat vil være forholdsvist høj? Modsat hvis jeg ikke beskattes yderligere vil det så ikke altid være en fordel at hæve en minimal løn og udbetale mere i udbytter? Derudover kunne jeg godt tænke mig at høre, hvordan situationen vil være, hvis nogle af medejerne og dermed udbyttemodtagerne er bosiddende i Danmark. På forhånd tak for hjælpen. :) |
Hej Ferrero,
Stadig relevant?
Det lyder meget sandsynligt at Malta har et såkaldt "imputation credit" system, dvs. at selskabsskatten betragtes som en forudbetaling af aktionærens skat og derfor refunderes ved udlodning af udbytte.
Disse systemer var meget populære tidligere men pga. en række EU-Domstolsafgørelser er de fleste nu afskaffet. EUD har nemlig fastslået at imputation creditten også skulle udstrækkes til udenlandske aktionærer og dermed reelt minimerer beskatningen i det land der opererer med systemet.
Hvis det stadig er relevant vil jeg gerne lige tjekke det for dig ved lejlighed.
Jeg kan dog uden problemer røbe at Malta er noget af det tætteste man kommer et "tax haven" inden for EU, netop pga deres beskatning af udbytter, renter og andre mobile indkomster.
/Banditten