Hej alle Jeg har på det sidste overvejet at tilbyde lokale virksomheder min assistance som deltids bogholder. (altså ikke decideret regnskab og revisor opgaver, men bare dag-til -dag bogholdning) Siden 2006 har jeg haft egen virksomhed på hobby basis. og jeg er netop påbegyndt mit 5. semester på bacheloruddannelse indenfor erhvervsøkonomi på Aalborg Universitet. Jeg vil mene at jeg har evnerne til at yde denne assistance (pga. undervisning modtaget i faget bogføring, samt bogføring i egen virksomhed gennem 5 år) Men det store spørgsmål er nu... Vil en virksomhedsejer bare grine ad ideen eller lade det komme an på en prøve? Naturligvis påregner jeg at tilbyde assistancen til en lav pris til de første par stykker (ca. 150 kr i timen) for at skabe lidt erfaring, hvilket naturligvis vil kunne appelere til nogle virksomheder. Målgruppen vil være små virksomheder i aalborg/nordjylland. Jeg ser meget frem til jeres kommentarer Hilsen |
Jeg ville under ingen omstændigheder vælge en bogholder, der selv er i tvivl.
Jeg ville under ingen omstændigheder vælge en bogholder, der kun tager 150 kr. i timen.
Jeg ville simpelt hen ikke turde løbe risikoen for, at tingene ikke er i orden.
Jeg synes, det lyder som om, dine kvalifikationer er OK.
Det, du har brug for, er noget til at stive din selvtillid af.
Skaf dig en ordentlig support, som du kan ringe til, hvis du selv skulle komme i tvivl, men lad ikke din tvivl smitte af på dit forhold til kunderne.
- Og så skal prisen altså op i et realistisk leje - ellers vinder du aldrig kundernes tillid - og netop tillid er det, en bogholder lever af.
God vind.
Hans