Her kommer mine tanker: |
Lars Holdgaard:Her kommer mine tanker:
Kun mig der ikke kan høre noget lyd i klippet?
Siden som helhed fungerer udemærket, men hvis jeg var indehaver, var der flere ting jeg ville kigge lidt på. Jeg deler min feedback op i design og funktionalitet, så du kan holde min 'smag' ude af det (jeg er nødvendigvis ikke den bedste smagsdommer hvad angår webdesigns).
Design:
For mig fungerer designet ganske udemærket. Siden er let at navigere rundt på, som i mine øjne er det vigtigste.
Jeg synes siden har et lidt forstyrrende baggrundsbillede, som du enten kan skifte, eller lege med at gøre med udtonet/transparent.
Logoet er rigtig fint og den lyseblå farve bruges flere steder på siden - Glimrende. Det giver underbevidste associationer mellem lyseblå = jeres logo/virksomhed.
Funktionalitet:
Fine menupunkter - Desværre savner jeg et sted hvor jeg kan trykke "find leasingaftale" eller sådan noget. Det første JEG gjorde, da jeg kom ind på siden var at trykke rundt på de forskellige links I jeres menu uvidende om, at man udelukkende kan søge sig frem til bil på forsiden!
Jeres forside fungerer udover dette fint, men I bør måske også overveje at gøre det muligt at skrive sig op til et nyhedsbrev et andet sted på siden?
Jeg kan godt lide, at I har opdelt i menuen i to - en til kunden - og en til forhandleren (top/bund). Det er med til, at man som bruger af siden ikke så let forvilder sig ind på forhandlerens domæne :-)
Fint med massere af undersider i "Nyheder" - det er noget der er godt for google-rankeringen, men I bør kigge lidt på at få lavet interne links.
Sørg for at virk professionelle - Under jeres side "Om os" vil jeg undlade at skrive virksomhedsformen I/S - Da I/S i mine øjne giver et præg af useriøsitet (Naturligvis en smagssag - og selv om vi lynhurtigt kan blive enige om, at man sagtens kan drive en seriøs virksomhed som et I/S-selskab, synes jeg det er værd at nævne at NOGLE mennesker lægger vægt i det). Som det tidligere er nævnt, så smæk nogle banners ind på de tomme "advertise-here"-felter, eller sørg for, at de kun vises periodisk (hver 10. til 20. pageview) - Ellers nøjes med at fang annoncørerne gennem dit link i bunden, eller opsøg mennesker med lignende sider direkte.
En sidste ting jeg vil tilføje er jeres søgemaskine på forsiden som det hele jo handler om. Når en søgning er foretaget, er der kun mulighed for at komme videre ved at trykke på bilens specifikationer og ikke dens modelnavn (dette er endda trods, at der ved mange modeller kun findes én leasingaftale). Nåja -- Jeg bevæger mig videre og trykker på specifikationerne for "Alfa Romeo Giuliette 1.4 MultiAir Turbo Distinctive 170 hk" og trykker "gå til aftalen" -- Dernæst ryger jeg videre til et priskatalog fra Alfa Romeo. Burde jeg ikke viderstilles til en direkte "ring mig op knap" - eller "bestil sådan" formular på deres hjemmeside, så Alfa Romeo kan se at jeres side har genereret et brugbart lead?
Det vist det for mine betragtninger. Skriv hvis du har spørgsmål, så vender jeg tilbage :-)