Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

0% i stedet for 42% skat?

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 6. Sep 11
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 14:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er eneaktionær i et anpartsselskab. Min kone og jeg flytter til Danmark fra et andet EU land og er i den forbindelse fritaget for havelåge beskatning. Der er derfor kun betalt selskabsskat af det opsparede overskud i selskabet ved ankomsten til Danmark.

 

Hvis jeg efter at være flyttet tilbage til Danmark trækker det opsparede overskud ud af selskabet til forbrug, skal jeg betale udbytteskat på 42%.

 

Hvis jeg i stedet starter et nyt selskab og likviderer det gamle, slipper jeg tilsyneladende med 0% jf. dommen nederst i dette link, da likvidationsprovenuet er lig anskaffelsessummen ved ankomsten til Danmark:

http://www.tax.dk/lv/jurvejl/C_B_2_10_1.htm

 

Når noget lyder for godt til at være sandt, er det typisk ikke sandt. Er ovenstående sandt? 

Fra Hillerød
Tilmeldt 26. Aug 10
Indlæg ialt: 2725
Fra  Erhvervs Consult Revision & Rådgivning Skrevet kl. 14:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg går ud fra, at det er denne du henviser til

"Efter at et selskabs aktiver var solgt til et andet selskab, ejet af samme hovedaktionær, og selskabet derefter blev likvideret, var de skattemæssige konsekvenser alene, at aktionæren skulle beskattes af gevinst eller tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Beskatning ved likvidation"

Denne kendelse omtaler ikke noget om skattefrihed, men derimod om beskatning efter Aktieavancebeskatningsloven.

Ved hævninger i det oprindelige selskab til privat, så vil du blive beskattet med op til 42 % af hævningerne, da dette stadig anses som aktieindkomst.

Det er dog korrekt, at i tilfælde af likvidationsprovenuet er det samme, som det oprindelige indskud, så vil beskatningsbeløbet udgøre kr 0.

Du slipper ikke for at betale udbytteskat, hvis du hæver det opsparede overskud i et selskab til privat.

Tonny


Tilmeldt 6. Sep 11
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 15:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tonny,

 

Tak for dit svar.

 

Ja, det var den dom, jeg henviste til.

 

Dommen angiver ganske rigtigt, at jeg skal beskattes efter aktieavancebeskatningsloven (ABL). Ifølge ABL skal jeg beskattes af værdistigningen, men da jeg netop er ankommet til Danmark er likvidationsprovenuet lig anskaffelsessummen fastsat ved min ankomst, og jeg slipper derfor for at betale skat, hvorimod jeg skulle betale 42%, hvis jeg trak det opsparede overskud ud som udbytte. Som jeg ser det, slipper jeg derfor med at betale selskabsskat i det EU land, jeg kommer fra, hvis jeg likviderer selskabet efter ankomst og starter et nyt. 

 

Spørgsmålet er, om Skat vil hævde, at der er tale om maskeret udbytte, eller om der er andre regler, jeg ikke er opmærksom på?

 

Det er i den forbindelse, at jeg har fundet den pågældende dom, idet den trækker i retning af beskatning efter ABL.

Tilmeldt 6. Sep 11
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 15:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Med "slipper med" i ovenstående mener jeg "nøjes med" ellers kan det misforstås. 

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)