Et juridisk indspark: Spamreglerne (dvs. markedsføringslovens § 6) gælder rent teknisk ikke rene henvendelser med henblik på køb.
Uddrag fra Forbrugerombudsmandens spam-vejledning (s. 8):
Henvendelser med henblik på køb af varer/ydelser
Erhvervsdrivendes uanmodede henvendelser til nogen med henblik på køb af varer eller ydelser vil efter bestemmelsens ordlyd ikke være omfattet af reglen, medmindre henvendelsen har til formål samtidig at afsætte egne varer eller ydelser. En henvendelse, hvor en erhvervsdrivende fx tilbyder at formidle salg af en persons ejendele, vil være omfattet af afsætningsbegrebet. En elektronisk henvendelse til en forbruger om køb af produkter kan i særlige tilfælde være i strid med markedsføringslovens § 1. Uanmodede telefoniske henvendelser til forbrugere om køb, vil derimod udgøre en overtrædelse af forbrugeraftalelovens § 6.