Det er en flot hjemmeside og prof sat op.
Jeg var ikke klar over heller, som Rune oplyser, at der var så mange hotel-hjemmesider. Jeg bruger altid tripadvisor, hvis jeg søger sladder (oplysninger) om et hotel eller by. Jeg er enig med Rune i det med det mørke.
På forsiden lige ved City of the Month: Paris er der en stavefejl, du bør rette "... and Louvre its not hard to see why ..." - its skal være it's.
Jeg vil anbefale dig at prøve at gøre noget ud af reviews, fordi reviews trækker læsere til. Jeg kunne forestille mig en månedens vinder af et eller andet, fx månedens bedste review. Præmien kan være en voucher til et hotel eller restaurant eller noget tredie.
På forsiden står der et stykke nede i venstre side: "To begin, please select a destination from the list below." Jeg ville forvente en eller anden form for drop down menu. Det virker ikke som meget af en liste, når der kun er to destinationer nedenfor (Millenium Hilton og The Bund Hotel - jeg tror i øvrigt at Millennium bør staves med to n'er). Længere nede er der en sektion med byer, men den er vandret, hvor hotellerne er lodret, så de to sektioner hænger ikke rigtig sammen.
På siden City Guides - The Americas er der et stykke nede en annonce for Lia, Peru - men der vises et foto af Machu Picchu! Det er rimeligt misvisende, eftersom der immervæk er en god bid vej fra Lima til Machu Picchu - tæt på 500 km!